lørdag den 16. januar 2016

Læst og lyttet uge 2-2016.


Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har læst og lyttet til syv bøger i denne uge. Hvor har jeg dog fået tiden fra? Og ikke nok med det, så var de alle usædvanlig gode læse og lytte oplevelser. Det blev til tre lydbøger og fire fysiske bøger. Her af har jeg givet tre bøger fire stjerner og fire bøger fem stjerner.

Jeg startede ugen ud med at lytte til den afsluttende lille bid af  Den første sten af Carsten Jensen, som var både en fantastisk lydbog og en uhyre velskreven historie.

Jeg fik læst Slettet-trilogien af Teri Terry, som ligeledes er en meget enkel, men ikke desto mindre utrolig spændende dystopisk ungdomsserie, som der snart kommer et indlæg om.

Derudover blev det til følgende:


Grete Ebbe Jensen - Lille Guds barn. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget mellemgaard.

Historien starter lige omkring slutningen af 2. Verdenskrig og følger pigen Emma, der lever et noget omtumlet liv, hvor hun oplever mange svigt fra de voksnes side, men som alligevel formår at holde fanen højt og drage nytte af den lille smule godhed hun møder på sin vej.

Bogen er skrevet i et let og meget ironisk tonefald, der tager brodden af de helt urimelige ting Emma er ude for. Hovedpersonen kæmper med at holde styr på omgangsformer og tvetydigheder i de voksnes sprog. Jeg kom til at holde meget af den følsomme, observante og stærke Emma.

Det er en rigtig fin og enkel historie med en meget seriøs og barsk undertone.

Lille guds barn får 4/5 stjerner.


Jane Austen - Mansfield Park. Bogen er lyttet som helt fin dansk lydbog på Mofibo.

Den handler om den stakkels Fanny, der kommer fra en børnerig og mindre velstillet familie og som allernådigst bliver taget ind af nogle rigere slægtninge.

Lige som i romanerne Northanger Abbey og Emma leger Jane Austen i denne roman også med begrebet antiheltinde. Den lille undseelige og kuede Fanny har ikke alle de egenskaber man normalt forventer af en heltinde, hun er lidt for godtroende, lidt for karakterløs og hun lader sig herse rundt med, men alligevel rammer forfatterens bidende sarkastiske historie om Fanny noget i mig.

Jeg elsker forfatterens meget ladede udtryk som ' velmenende nedladenhed', der er med til at danne personernes karakteristisk og slå tonen an i historien. Selv om det er grusomme ting de nedladende og måske mindre velmenende mennesker udsætter Fanny for, kan man heller ikke lade være med at le af de tåbelige figurer de gør.

Selv om der er nogle ligheder i Jane Austens romaner, der stort set alle handler om klasseskel, samfundets normer på den tid og selvfølgelig kærlighed kontra fornuftægteskaber, så er Mansfield Park nok den af bøgerne der har fået flest følelser op i mig. Jeg havde vitterligt flere gange lyst til at tage den ene og slå den anden med, får at få banket tåbeligheden ud af dem.

Jeg har vaklet lidt mellem fire og fem stjerner. Da jeg både har været irriteret på personerne og historien, men samtidig godt kan se det geniale i forfatterens fortællerstil og det endte med at blive det sidste.

Mansfield Park får 5/5 stjerner.


Drew Barrymore - Wildflower. Bogen er lyttet som meget indlevende engelsk lydbog oplæst af forfatteren selv. Den består af små flashbacks fra skuespillerens eget liv, fra barn til nu.

Det var egentlig slet ikke en bog jeg havde overvejet at lytte til. Men da jeg søgte på Mofibo efter en lidt lettere bog efter at have lyttet til den lange og mere tunge Carsten Jensen bog, så jeg den og ved en pludselig indskydelse valgt jeg at lytte til den.

Selvbiografiske bøger a la denne, vælger jeg kun hvis det er kendissen selv der læser op. Der findes næsten ikke noget mere mærkeligt end at høre en totalt fremmed læse op om en anden nulevende persons liv. Det kunne heller aldrig falde mig ind at læse bøger som denne i fysisk udgave, de er alt for korte og intetsigende og hele oplevelsen afhænger meget af at forfatteren selv ligger udtryk og sjæl i udførelsen.

Jeg har altid beundret Drew Barrymore og jeg synes det er en meget rørende bog. Jeg må tilstå, at jeg flere gange fik tårer i øjnene og det var i stor stil fordi man kunne høre, at hun selv bliver dybt berørt og grådkvalt af det hun læser op og at det betyder noget for hende det hun fortæller. Det kommer lige fra hjertet.

Det kan godt være svært at finde rundt i de forskellige historier, da de slet ikke følger nogen kronologisk orden. Men jeg synes bogen udstråler livslyst, gåpåmod og kærlighed. Hun er en bemærkelsesværdig kvinde, der har levet et bemærkelsesværdigt liv.

Wildflower får 4/5 stjerner.

2 kommentarer:

  1. Hørte Carsten Jensens 'Vi, de druknede' på lydbog for et par år siden og kunne virkelig godt lide den - han skriver godt!

    Og Mansfield Park er sådan en fin askepot-historie :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har læst flere bøger af Carsten Jensen, både hans rejsebøger 'Jeg har hørt et stjerneskud' og 'Jeg har set verden begynde' samt 'Vi de druknede' og det slår mig hver gang hvor god en forfatter han er.

      Hvad angår Mansfield Park, var det efter min mening ikke prinsen fra slottet hun endte op med, men trods alt den bedste af hvad der var til rådighed ;) Jeg var i hvert fald ikke særlig imponeret over ham...

      Slet