tirsdag den 5. januar 2016

Sidsel Sander Mittet - Blodets bånd


Bogen er den tredje og sidste bog i Morika-trilogien. De to første bøger hedder Rent blod og Vildhunden & Panteren.

Jeg har glædet mig meget til at læse denne afsluttende bog, men så blev jeg alligevel lidt nervøs. Godt nok var jeg vildt begejstret for de to første bøger, da jeg havde læst dem. Men jeg da jeg stod og skulle læse denne sidste bog, blev jeg pludselig i tvivl om de egentlig var så gode som jeg huskede. Derfor genlæste jeg dem begge inden jeg gik i gang og der var ingen tvivl overhovedet, de var helt klart lige så gode som første gang og denne tredje bog er fuldt ud på samme niveau.

Vi følger historien fra to synsvinkler, hvilket jeg synes fungerer rigtig godt. Denne ene af fortællerne er den unge kvinde Eshri og den anden er krigerlærlingen Korau. Det gav mulighed for at følge historien fra to sider og så fik man både en pige og en drengs synspunkter på det der foregik, hvilket var lidt sjovt.

Det er ingen hemmelighed at jeg absolut ikke er tilhænger af kærlighedstrekanter og jeg blev da også lidt træt, da jeg opdagede at der er antydningen af et trekantsdrama. Men til min store glæde så er det faktisk en trekant, der har en betydning og et formål i historien og ikke bare en teenager, der ikke kan vælge mellem to potentielle kærlighedsemner.

Jeg synes i det hele taget at forfatteren med stor succes undgik alle de gennemtærskede fantasy klicheer. Det er en helt forrygende historie, der skete hele tiden noget og der var hele tiden nye og interessante spændingsmomenter. Det var lige før det blev lidt for spændende til sidst, forfatteren tager ikke på sine hovedpersoner med fløjlshandsker. Det er krig og det er brutalt og blodigt.

Absolut en værdig afslutningen på en formidabel, gennemtænkt og velskreven trilogi.

Blodets bånd får 5/5 stjerner.

2 kommentarer:

  1. Det er bare sådan en god afslutning og jeg elsker især, at Sidsel har lavet en lidt 'rund' slutning, der gør det muligt for hende at vende tilbage dertil.
    Absolut en af 2015s bedste trilogier fra min side. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lurede også på, om der måske kommer en efterfølger af en eller anden art, hvor man måske følger en anden gruppe venner. Det kunne da være supergodt, for det er en fantastisk god fantasyverden hun har skabt :)

      Slet