søndag den 28. februar 2016

Marianne Fredriksson - Anna, Hanna og Johanna.


Bogen er købt for mange år siden, da jeg arbejde i den nu lukkede Rossels Boghandel i Hjørring og er diskuteret sammen med læseklubben.

Historien handler om Anna, der er ved at skrive en bog om kvinderne i hendes slægt. Hendes mormor, Hanna, som voksede op i det nordlige Sverige tæt på den norske grænse og som levede et hårdt og arbejdsomt liv. Hendes mor, Johanna, der nu er dement og ligger på et plejehjem ikke kan huske hvem Anna er. Gennem disse kvinders livshistorier, prøver Anna og forstå hendes eget liv og hendes meget stormfulde ægteskab. Samtidig får vi som læseren indblik i forskellen og udviklingen af kvinders liv i tre generationer.

Det er en meget stemningsfuld historie. Kvinde skæbnerne der udspiller sig for læserens øjne er så forskellige og på mange punkter alligevel så lig hinanden. Der er mange ting de tre kvinder ikke forstår om hinanden på grund af generationskløften. Men der er også mange ting som de ubevidst giver videre til den næste generation.

Jeg synes, det var en meget forvirrende bog. Jeg skulle godt nok flere gange holde tungen lige i munden for at forstå, hvad forfatteren mente. Der var afsnit, som jeg måtte læse igen og igen for at finde en mening eller forstå, hvem det lige var der nu blev skrevet om og der var mange hændelser,
som der ikke rigtig blev samlet op på.

De tre meget ens navne Anna, Hanna og Johanna, samt nogle af bipersonernes ens navne Rickard, Maria, Astrid og Anna, gjorde ikke forvirringen mindre. Jeg følte lidt, at jeg var tilbage i Gabriel Garcia Márquezs 100 års ensomhed, hvor personerne generation efter generation alle hedder det samme.

Bogen irriterede mig. Teksten er meget kringlet og der var hele tiden usagte ting, som man som læser selv skulle udfylde og til sidst blev jeg bare træt at det. Men samtidig satte jeg pris på det billede forfatteren tegnede af de tre generationers kvindeliv.

Anna, Hanna og Johanne får 3/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar