mandag den 25. april 2016

Michella Rasmussen - Stalker

Så faldt jeg igen i en spændende bog, mens jeg skulle have ventetiden til at gå, denne gang mens jeg ventede på at min ældste datter skulle blive færdig med sin fodboldtræning. Bogen udkommer først til juni, men jeg var så heldig at finde e-bogen som forpremiere på Mofibo.

Hovedpersonen er den 17-årige Julie, der har det svært på hjemmefronten. Efter en ulykke kan hun ikke længere ride og må nu stå tilbage og se sine forældre totalt opslugte i lillesøsteren Cecilias ridekarriere. Hun begynder at modtage kærestebreve, men langsomt går det op for hende, at det ikke er helt almindelige kærestebreve.

Denne ungdomsgyser er knaldgodt skrevet, jeg var hooked fra første side. Personerne, søskendejalousien og handlingsforløbet giver en højspændt og faktisk ret uhyggelig stemning. Det giver lige et ekstra kick at vi som læsere også følger brevskriveren og dennes tankegang undervejs.

En helt forrygende og meget læseværdig debutroman!

Stalker får 5/5 stjerner

2 kommentarer:

  1. Denne her glæder jeg mig også vildt til at læse. Jeg hører rigtigt mange gode ting om den. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg kan i hvert fald anbefale den. Nu er jeg normalt ikke så meget til uhyggelige psykologiske bøger, men denne her synes jeg var rigtig fin :)

      Slet