fredag den 29. juli 2016

Eva Marie Fredensborg - Det hvide mørke.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

I denne slægtsgåde dykker forfatteren ned i den påstand, at hvert tiende barn i Danmark har en anden far end den de tror, samtidig med at det også er en historie om at skrive en bog.

Gennem hovedpersonen Emma, følger vi både hendes søgen efter at løse gåden omkring hendes families hemmelighed og hendes kamp for at få skrevet en opfølger til hendes to tidligere udgivelser, der ikke helt slog igennem.

Bogen er interessant og meget anderledes bygget op. Den foregår i flere forskellige tider 1945, 1967 og springer frem og tilbage i skiftende måneder i 2015. Hvilket var temmelig forvirrende. Det føles ofte som om oplysningerne dumper ned fra himmelen her og der uden nogen orden eller egentlig forklaring.

Det er en modig måde at skrive en bog på. Jeg har ikke læst andet af forfatteren, men tror måske hun med denne bog har forsøgt at bryde ud af nogle forventninger og prøve noget helt andet end hvad hun tidligere har skrevet. Måske for ikke at blive sat i bås som en bestemt slags forfatter.

Desværre var jeg ikke helt overbevist og jeg synes ikke forfatteren lykkedes med at få videnskabs teorierne til at indgå naturligt i historien og jeg fandt aldrig den røde tråd i meningen med dem. Alt det med, hvad hovedpersonen skriver til sin bog og hvad der egentlig foregår, var også meget svært at holde rede på.

Jeg kunne meget godt lide selve plottet og ikke mindst slutningen, som rundede hele bogen godt af.

Det hvide mørke får 2/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar