torsdag den 22. september 2016

Mathias P. Høeg - Jeg har ikke flere patroner.

Bogen er lyttet som rigtig fin lydbog fra Mofibo. Selve bogen kan jeg ikke huske hvor jeg har fra. Måske et bogudsalg?

Som følgerne af 1864, hvor Danmark tabte store dele af Sønderjylland til tyskerne, må mange sønderjyder se sig tvunget til at gå i krig på tyskernes side i 1. verdenskrig, selv om de selv føler, at de er danske. En af dem er den 26-årige Mathias Høeg, der kommer til at kæmpe meget kort tid ved Østfronten inden han bliver taget som krigsfange og ført til fangelejre i Sibirien.

Denne samling af hans dagbogsnotater er første gang udgivet i 1943, hvor han efter afslag fra et dansk forlag, selv stod for udgivelsen. Her er den genudgivet med opklarende noter og informativt forord og efterskrift.

Udover at belyse den meget ubehagelige situation de mange sønderjyder, der pludselig skulle kæmpe på tyskernes side, stod i, så er det et enestående indblik i den umenneskelige behandling de fanger der faldt i russiske hænder, blev udsat for. Det er en barsk fortælling om en fortvivlende skæbne fortalt med en god gang galgenhumor.

Gennem dagbøgerne får man en tydelig fornemmelse for hvilken stærkt person Mathias er og man imponeres over hans evne til at se muligheder, hvor andre ville have givet op for længst. Han holder sig i gang og bevarer optimismen og gå på modet selv i de mørkeste stunder. Men alt humoren til trods, er det ikke noget man kommer uskadt ud af og han er en mærket mand resten af sine dage.

Umådelig interessant bog at læse, hvis man er bare lidt historie interesseret.

Jeg har ikke flere patroner får 5/5 stjerner.


5 kommentarer:

  1. Endnu en af dine læste/lyttede bøger jeg også bare må læse!

    - Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt at vide, at du bliver inspireret af det jeg læser :)

      Slet
  2. Det lyder som en rigtig spændende bog - den må jeg læse :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt sikkert noget for dig og jeg tænkte også på dig, da jeg læste Janie Changs Three Souls, den minder meget om Sneblomst og den hemmelige vifte, så den er jeg sikker på du også vil være begejstret for :)

      Slet