søndag den 30. oktober 2016

David Mitchell - Slade House

Bogen er købt på Saxo.com.

Hvert niende år bliver en gæst inviteret inden for i det mystiske Slade House og kommer aldrig ud igen.

Historien er fortalt fra skiftende synsvinkler, hvor vi gennem en jeg-fortæller følger den næste gæst/ det næste offer i rækken og oplever tingene gennem vedkommendes øjne. Det giver et meget specielt indtryk og en nærmest mareridtsagtig følelse, af at se faren nærme sig, men ikke at kunne gøre noget.

Hver enkelt person har sin helt egen unikke stemme og det er meget tydeligt, om det er et barn, en mand eller en kvinde. På meget få sider, for man et helt klart billede af den enkeltes personlighed.

Jeg synes ikke at historien er særlig skræmmende - som i slet ikke - mere som et mysterie der skal opklares og en lille smule forvirrende. Jeg synes mere det er den intelligente og anderledes måde fortællingen er skruet sammen på der fascinerer mig. Lige som med Skyaltas, som jeg synes var meget tung og meget forvirrende, da forfatteren lader fortællingen slå tidsmæssigt krølle på sig selv. Så føles det også her som om han leger med fortællerteknik og struktur og han har en fest med det.

Efter min mening, så tabte historien pusten til slut, hvor det hele gik op i at forklare universet og tingene bag, de mange forsvindinger og med det fjernede historien sig endnu mere fra det der kunne have været uhyggeligt og blev alt for forklarende og pædagogisk.

Hvis jeg har forstået det rigtigt, så er Slade House en selvstændig fortsættelse af The Bone Clock. De to bøger skulle foregå i den samme verden og nogle af personerne skulle være gengangere. Men jeg synes nu fint jeg kunne følge Slade House, uden at have læst den første og umiddelbart så er The Bone Clock ikke en bog jeg har lyst til at læse i nær fremtid.

En ikke helt så uhyggelig bog som jeg havde forventet og håbet på, men alligevel med en opfindsom og anderledes opbygget historie.

Slade House får 2/5 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar