torsdag den 3. november 2016

Emma Thompson - Peter Kanin på afveje

Bogen er vundet i en konkurrence på Forlaget Bazars Facebookside og den er læst højt for min datter på 7 år og det er nok ikke sidste gang.

Peter Kanin og hans fætter Benjamin Kaninsen, bliver sendt over til fætter Følfod af fru Kanin, for at hjælpe ham med at plukke blåbær og de må under ingen omstændigheder nærme sig det om rejsende tivoli, der lige er kommet til byen.

Så sød og kær en historie med nogle fantastiske smukke illustrationer i sarte farver. Jeg har ikke læst de originale Peter Kanin historier af Beatrix Potter, så jeg har ikke rigtig noget at sammenligne med. Men min datter på 7 år var vildt begejstret.

Længden på bogen passer lige til en enkelt aftens højtlæsning, hvilket er perfekt, da det ikke er hver aften vi har tid til at læse. Den er heller ikke hverken for lang eller for kort og de mange flotte tegninger er gode at snakke om undervejs og til at danne et visuelt billede af historien.

Fantastisk god og meget kær børnebog.

Peter Kanin på afveje får 5/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar