lørdag den 3. december 2016

Svetlana Aleksijevitj - Zinkdrengene

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof. Den er en del af forfatterens hovedværk, en cyklus hun kalder Utopiens stemmer.

Krig har mange ansigter og gennem forfatterens interview i denne bog, møder læseren dem ansigt til ansigt. Bogen giver et indblik i de pårørende, soldaternes og andre berørtes tanker og oplevelser i forbindelse med Sovjetunionens krig i Afghanistan i 1980´erne.

En krig der betegnes som Sovjetunionens Vietnamkrig. Mens censuren holdt de massive tab skjulte for befolkningen, vendte den ene soldat efter den anden hjem uden arme, ben eller i værste fald i en af de forseglede zinkkister, der blev fremstillet til formålet og som skjulte den tilstand de faldne vendte hjem i.

Det er de almene menneskers stemmer, der er repræsenteret i bogen. Det er barske og meget hjertegribende beretninger, der tegner et billede af en forfærdelig krig, som nu er blevet en skam plet på Sovjets historie. I interviewene møder vi alle typer mennesker, soldater der meldte sig frivilligt, soldater der nærmest blev truet eller narret til at deltage i krigen, mødre til hjemvendte ødelagte soldater, mødre til de soldater der vendte hjem i zinkkister.

Lige så stærk og barks de mange stemmer er at komme i gennem, lige så interessant er det at læse de efterfølgende retsakter. For forfatterinden blev efter udgivelsen og fremførelsen af et teaterstykke af samme navn som bogen, sagsøgt af flere af stemmerne fra bogen og hun fik i den grad problemer med myndighederne. Hvilket viser de mange turbulente følelser og forskellige meninger der strides i kølvandet på Afghanistankrigen.

Et vigtig historisk dokument, med en utrolig gennemslagskraft.

Zinkdrengene får 5/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar