søndag den 8. januar 2017

Affinity Konar - Mischling

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gads Forlag.

I koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau havde den tyske SS-læge Dr. Mengele et laboratorium, hvor han udførte horrible og grusomme eksperimenter på fangerne, for størsteparten børn. Han var fascineret af anderledes mennesker, som dværge, albinoer og ikke mindst tvillinger.

Da tvillingepigerne Pearl og Stasha ankommer med deres mor og bedstefar med transporttoget til Auschwitz, ser deres mor en mulighed for at redde dem, ved at overgive dem i Dr. Mengeles hænder. Historien fortæller om tvillingernes tid i lejren, de mennesker de møder og hvordan det går de forskellige i efterkrigstiden.

Historien er fortalt fra skiftevis Pearl og Stashas synsvinkel og det fungerede rigtig godt. Man kom tæt på dem som både individer, men også som en enhed. Beskrivelsen af deres unikke tvillingeforhold var helt klart en af bogens styrker. Som læser får man en god fornemmelse for livet i lejren, hvor kontrasterne mellem fangerne og fangevogternes liv er groteske.

Det tog mig lidt tid at vende mig til forfatterens skrive stil. Hun skriver efter less is more princippet, hvor man kun får et minimum at information for så, ud fra små hint her og der, selv at måtte tænke sig til resten. Jeg kunne godt lide den måde at fortælle historien på, da man fik en klar fornemmelse for, de grusomheder fangerne blev udsat for, grusomheden er hele tiden nærværende, men det blev ikke udpenslet og tog der med ikke fokus fra pigernes historie.

Jeg synes den første del om pigernes tid i lejren var rigtig fin. Men det jeg bedst kunne lide, var den del hvor vi hører om efterkrigstiden. For hvordan kommer man videre fra at have været i sådan en lejr, når man ikke har nogen eller noget at vende tilbage til. Hvordan vender man tilbage til livet.

Mischling får 4/5 stjerner.

4 kommentarer:

  1. Uhh, den har jeg også liggende, glæder mig meget til at læse den 😀

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil ikke sige at det er en bog du skal glæde dig til at læse, det er indholdet alt for barsk til, men det er helt sikkert en bog som er værd at læse :)

      Slet
  2. Åh den håber jeg også snart at læse - super anmeldelse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Det er så vigtigt at der bliver ved med at komme bøger som denne, så vi ikke aldrig glemmer den tid!

      Slet