tirsdag den 3. januar 2017

Boglisten januar 2017.

I indlægget boglisten, vil jeg liste de nye udgivelser på dansk, fra den pågældende måned, som jeg synes lyder spændende og som jeg godt kunne tænke mig at læse på et tidspunkt. Med andre ord fungerer listen som min huskeseddel.

Listen bliver opdateret i løbet af måneden, hvis jeg skulle falde over flere bogperler.


Margot Lee Sheeterly - Hidden Figures ( Indlæg om bogen kan læses her)

Den fantastiske historie om de afroamerikanske kvinder der hjalp USA til at vinde rumkapløbet.Dette er den utrolige – og sande – historie om fire matematikere hos NASA, der muliggjorde de amerikanske fremskridt i rumkapløbet mod Sovjetunionen.  







Paul Theroux -  Den store jernbanebassar. (Indlæg kan læses her)

Underholdende jernbane-odyssé udkom første gang i 1975 og er en klassiker i rejselitteraturen. Den skildrer en vidtspændende togrejse, der begynder i september 1973 på Victoria Station i London og varer godt syv uger. Turen går gennem Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Indien, Thailand, Vietnam og Japan og tilbage til London med de legendariske tog: Orient-ekspressen, Khyber Pass Local, Golden Arrow, Mandalay-ekspressen og den transsibiriske jernbane. Men passagererne, som Theroux møder undervejs, er mindst lige så vigtige som togene



Rudolf Vrba - Flugten fra Auschwitz ( indlæg kan læses her)

Rudolf Vrbas flugt og overlevelse er en af de mest forbløffende historier fra Anden Verdenskrig – det er én mands vidnesbyrd om den største forbrydelse nogensinde, men også et bevis på menneskets ukuelighed og viljen til at leve. Vrba tilbragte to år i Auschwitz, inden han flygtede fra dødslejren, til fods i nattemørket, i skjul om dagen, tværs gennem Polen, indtil han efter ufattelige strabadser slap ind over grænsen til Slovenien. Hvad han der fortalte, chokerede en hel verden. 




Roy Jacobsen - Hvidt hav. ( Indlæg kan læses her)

Året er 1944. Ingrid vender tilbage til sin barndomsø, Barrøy, som har ligget øde og forladt, siden moren døde, og familienblev spredt for alle vinde. Hun ruster sig til vinteren, for hun kender livet på øen helt ind i knoglerne, naturen, sliddet, ensomheden. Men hun er ikke alene. På uventet vis kommer hun til at opleve kærligheden i nogle intense vinteruger.





Affinity Konar - Mischling . ( Indlæg om bogen kan læses her. )

De 12-årige tvillingesøstre Pearl og Stasha ankommer sammen med deres mor og bedstefar til Auschwitz i 1944. Pigerne bliver en del af gruppen af forsøgsmennesker kendt som ’Mengeles Zoo’ og oplever både privilegier og ubeskrivelige rædsler. 







Scott Stambach - Den usynlige Ivan Isaenko ( indlæg her)

På Hospitalet For Alvorligt Syge Børn i Mazyr i Hviderusland afleveres de uhelbredeligt syge ogmisdannede børn, der stadig fødes efter katastrofen i Tjernobyl. Derved bliver de usynlige for en verden, der helst vil glemme dem. Her har Ivan Isaenko henslæbt alle sine sytten år. 






Garbi Schmidt - Ebba:  (Indlæg om bogen kan læses her )

Scenen er København i begyndelsen af det tyvende århundrede. En ekspanderende by i en brydningstid.

Ebba er tjenestepige for en grossererfamilie, og sammen med den er hun flyttet fra Randers til København. Grossereren og Ebba har en fælles lidenskab: litteratur. Den bringer d
em sammen, og han sørger meget usædvanligt for, at hun får en uddannelse som boghandler og sin egen forretning i København.







Tekster og billeder er hentet fra Saxo.com
( forbehold for ændrede datoer og fejl fra bloggerens side)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar