fredag den 27. januar 2017

Josefine Ottesen - Slægtens offer og I vendernes vold.


Bøgerne har jeg fået af Arnold Busck til deres januar udsalg. Det er de to første bøger i den historiske triologi Danerriget.

Den første bog Slægtens offer foregår på Sydfyn på Svendborg-egnen i 1094-95 og følger den 13-årige Ragnhild. Den anden bog I vendernes vold, er en selvstændig fortsættelse og handler om Thorbjørn og foregår på samme egn i 1168-71. Den sidste bog i serien, som ikke har nogen officiel titel endnu, kommer til at foregå midt i 1200-tallet.

Jeg har altid været meget historieinteresseret. Jeg synes, det er fantastisk når bøger giver børn og unge muligheden for at opleve historien på en underholdende og let tilgængelig måde, som i disse to bøger.

I skolen havde vi indtil 4. klasse en meget fantasyglad, men også meget historieinteresseret klasselærerinde, der helt klart har påvirket hvad jeg senere har haft lyst til at læse.

De bøger hun læste for os i løbet af den tid vi havde hende, står stadig tydeligt i min hukommelse. Træl og fri, Mikkel Ravn-serien og en bog om vikingetiden, som jeg ikke kan huske hvad hedder, men den slutter med at skurke-vikingen holder en jernøkse over hovedet, som bliver ramt af et lyn. Jeg er sikker på at den lærer også ville have taget fat i en trilogi, som denne.

Fortællingerne er meget realistiske og danner et godt billede af , hvordan folk kunne have levet på den tid historierne forgår. Overgangen fra hedenske guder til kristendommen hører vi om og der bliver nævnt navne som Absalon og Esbern Snare, som alle nok har hørt om før og som er vigtige navne i vores Danmarkshistorie.

Jeg er ikke målgruppen for denne serie, men jeg synes nu alligevel de begge to var meget underholdende og samtidig meget lærerige.

Begge bøger får 3/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar