søndag den 29. januar 2017

Pang-Mei Chang - Snørede fødder

Bogen er en genlæsning og den er købt for mange år siden i en bogklub, måske Bogklubben12Bøger?

Forfatteren er født og opvokset i USA. Ved et tilfælde falder hun over navnet Yu-i ( nye stavemåde Youyi) i en en fodnote i en bog, som hun læser i forbindelse med sine kinesiske studier på universitet. Yu-i er hendes bedstefars søster, som var gift med den kendte kinesiske digter Hsu Chi-Mo ( ny stavemåde Zu Zhimo). Hun får Yu-i til at fortælle sin livshistorie, som er både barks og meget spændende.

I bogen sammenligner forfatteren sideløbende med Yu-is livshistorie, sit eget liv som amerikansk-kineser med det liv som Yu-i levede. Det var nogle gange lidt svært at finde ud af, hvornår det var den ene og hvornår det var den andens historie, da begge blev fortalt som jeg-fortæller. Men efter et par kapitler fandt jeg ud af, at jeg-fortælleren i starten af hvert kapitel, var forfatteren og derefter skiftede historien til Yu-i som jeg-fortæller.

Jeg synes Yu-is historie var det mest interessante at læse om. Gennem hende får vi meget at vide om livet i de højere samfundslag i 1900-tallets Kina, hvor de bedre klasser begynder at blive mere vestlige i deres tænkemåde. Yu-i er den første datter i hendes familie, der ikke får sine fødder snøret, men alligevel tager det hende lang tid at bryde med de gamle traditioners indgroede tankemønster.

Det er kort, men alligevel meget fascinerende historie. Flere af familiemedlemmerne er kendte personligheder i kinesisk historie, som jeg burde have stødt på i andre sammenhæng, men de gamle stavemåder gjorde det lidt svært for mig at genkende navnene og det er heller ikke så mange bøger jeg har læst om netop den tidsperiode.

Snørede fødder får 4/5 stjerner.

2 kommentarer:

  1. Jeg kunne også helt klart beds lide Yu-i's fortælling. Det er en spændende periode hun voksede op i :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Af en eller anden grund bliver jeg altid overrasket, når jeg læser om Kina før Mao og kommunismen. Hvor åbent landet var mod vesten og at mange tog til Europa for at få uddannelse. Det er stærk kontrast til det lukkede land man eller hører om i skæbnefortællinger fra 1950´erne frem til 1990´erne.

      Slet