tirsdag den 28. marts 2017

Amy Harmon - Skrøbelig skønhed

Bogen er lyttet som dansk lydbog på Mofibo.

Den lille undseelige Fern, har været forelsket i skolen og hele byens store smukke sportshelt Ambrose, lige så længe hun kan huske. Men han har aldrig skænket hverken hende eller hendes fætter Bailey, der lider af muskelsvind og sidder i kørestol nogen nævneværdig opmærksomhed. Men da Ambrose vender tilbage fra krigen i Irak med et frygtelige vansiringer, og Fern har smidt sin bøjle og fået styr på håret, er rollerne pludselig byttet rundt.

Jeg skal med det samme sige, at jeg synes det på nogle punkter var en dejlig historie og jeg blev flere gange rigtig rørt over den. Forfatteren tog mange gode og ikke helt behagelige temaer op. Især fra fætteren i kørestol, var der mange gode pointer at hente, om livet og den måde vi anskuer døden. Ham knuselskede jeg hele vejen i gennem bogen.

Det er første gang jeg læser en ungdomsroman om en der vender hjem fra en krig i nyere tid og selv om der var mange ting omkring det, jeg ikke fandt helt realistisk, for eksempel at de alle havner i samme deling i Irak, så er det da en god og vigtig ting at tage op, fordi krig i vor tid er noget der trods alt berører mange familier.

Der var en del flashbacks i bogen og det fungerede ikke særlig godt for lydbogen, da man ikke hver gang fik noget varsel om, hvornår handlingen gik i flashbackmode. Jeg ved ikke om det i bogen er markeret med noget anderledes skrift eller afsnit eller hvordan. Men her var det i hvert fald meget forvirrende og måske ikke altid helt nødvendigt for handlingens forløb.

Men for en bog der handler om, at det ikke er skønheden uden på, men den inden i der tæller, så var der ufattelig meget fokus på personernes udseende. Hvis jeg tog et shot hver gang der blev nævnt, hvor umådelig stor Ambrose var eller hvor petite Fern var, så ville jeg været gået under bordet for længst. Og, ja efter de første tyve gange det nævnes, har vi nok forstået at Ferns hår er rødt og ikke bare rødt, men flammende rødt. Det blev lidt for meget af det gode og jeg følte at forfatteren i den henseende undervurderede sin målgruppes intelligens.

En sød, men lidt for dramatisk og ikke helt realistisk kærlighedshistorie, der dog havde nogle alvorlige og tårevædede øjeblikke, der gjorde indtryk.

Skrøbelig skønhed får 3/5 stjerner.

4 kommentarer:

  1. Du har da i øvrigt helt ret omkring din pointe med udseendet. Som du siger så handler den jo netop om ikke at dømme på udseendet, men der blevet gået helt utrolig meget op i det. Jeg blev også noget irriteret over de der forældre, der hele tiden skulle kommentere på at Fern ikke var noget særligt udseendesmæssigt.
    Men som du siger ... en historie, der rører én nogle gange, og hvor den allerbedst beskrevne person er fætteren, som er en biperson.
    Jeg undrede mig i øvrigt også i den grad over de manglende ambitioner hos personerne i bogen. Ud over Ambrose og hans betalte scolarship til universitetet, var der ingen af dem der ytrede ønske om videreuddannelse. Det var direkte ud i ægteskab eller arbejde, men sådan er det måske i visse amerikanske byer ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Ja, lige præcis på det område, hvor Fern "bare" ender som kassedame i et supermarked, følte jeg at den var mere realistisk end mange andre ungdomsbøger, hvor de altid er i toppen af klassen og altid kommer på Havard eller andre prestige universiteter.Og Bailey er nok en af de bedste bipersoner jeg nogensinde er stødt på. Han havde da i den grad noget at bidrage til historien.

      Når jeg samler sammen på det, er der forbavsende mange ting som irriterer mig. Men på trods af det alt sammen, vil jeg stadig holde fast på, at det er en god bog, der har fat i noget af det rigtige. Hvilket jeg egentlig synes er en stor præstation, for normalt ville jeg have hadet en bog med så mange "fejl" og det undrer mig, at jeg ikke gør det her?!

      Slet
    3. Ja, det er egentlig underligt. De to primære hovedpersoner har mange fejl, moralen er for tyk, det kristne budskab for kvalmende og alligevel er det en skøn historie.
      Og at Ambrose overtaler sine venner til at tage med er faktisk også temmelig usympatisk, men måske alligevel meget realistisk.
      Måske fordi det dybest set er den grimme ælling i moderne klæder, og den tiltaler os "almindelige" mennesker?

      Slet