onsdag den 15. marts 2017

Roy Jacobsen - De usynlige og Hvidt hav

Bøgerne er lånt på biblioteket.

 De usynlige.

På den lille norske ø Barrøy, bor en lille håndfuld mennesker, en familie. Med pigen Ingrid som hovedperson, følger historien det hårde og arbejdsomme liv på øen med verdens store begivenheder fra 1. verdenskrig til depressionen, som en svag baggrund.

Det er en sanselig og meget poetisk fortælling, der på smukkestevis og uden store armbevægelser fortæller om, hvordan det er at leve udenfor verden og skulle leve med naturens luner og stærke kræfter så tæt på. Det er et specielt liv og nogle specielle mennesker der lever der, på kanten af samfundet.

Jeg blev grebet af historien og fascineret af de følelser og fornemmelser forfatteren med meget få ord kunne få formidlet videre. Selv om der ikke sker ret meget i fortællingen, så blev jeg fascineret af det liv der blev beskrevet. Rigtig meget af historien foregår mellem linjerne eller bliver fortalt i et fantastisk beskrivende billedsprog.

En smuk og stemningsfuld historie, som sidder i kroppen lang tid efter.

De usynlige får 5/5 stjerner.

Hvidt hav.

Ingrid er vendt tilbage til Barrøy, som nu er affolket. Men hun opdager hurtig at hun ikke er alene på øen. Briterne har sunket en tyskfangetransport og der skyller både levende og døde i land på øen.

Jeg var ikke så vild med denne bog som jeg var med den første. I den første var det øen det handlede om og ikke så meget personerne og her følte jeg det var lige omvendt og jeg manglede fornemmelsen for øen.

Tempoet var sat en anelse op. Der var flere ting end i den første, der bare blev antydet og hvor betydningen var helt er op til læseren at fortolke. Her var der nogle ting, som jeg aldrig helt forstod meningen af, hvilket irriterede mig gevaldigt.

Men det er stadig fortalt i et smukt og poetisk sprog. Helt sikkert en læsning værd.

Hvidt hav får 4/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar