lørdag den 1. april 2017

Boglisten april 2017.

I dette månedlige indlæg lister jeg de nye danske udgivelser fra april, som jeg godt kunne tænke mig at læse på et tidspunkt. Med andre ord fungerer listen som min visuelle huskeliste.

Morten A. Strøksnes - Havbogen
To mænd i en lille båd på de store dybder helt oppe ved Lofoten. Et monster i havet under dem: den sagnomspundne grønlandske kæmpehaj, der kun sjældent kommer op til overfladen. Den kan blive otte meter lang, vejer mere end et ton – og kan blive op til 500 år gammel.Det er denne krabat, de to venner har besluttet at hive i land … Og mens de venter – midt i alle naturens, venskabets og vejrets udfordringer – skyller en sand rigdom af poesi, videnskab, skrøner og myter ind over siderne i en isklar, ramsaltet, vidende, humoristisk, opløftende og dybt fascinerende læseoplevelse.     .




Charlotte Brontë - Villette

Efter en ikke nærmere angivet familietragedie rejser hovedpersonen, den unge kvinde Lucy Snowe, fra England til den fiktive franske by Villette for der at finde arbejde som lærerinde på en pigeskole. Her inddrages hun i gentagne eventyr, forviklinger og romancer.







Jach El-Hai - Nazisten og psykiateren

Efter Anden Verdenskrig kom et antal højtstående nazister i de allieredes varetægt, og den amerikanske psykiater Douglas M. Kelley fik til opgave at vurdere, om de var i stand til at gennemføre en retssag. Han benyttede sig naturligvis af chancen for at studere topnazisterne indgående, blandt andet ved hjælp af de såkaldte rorschachtests. Kunne han – ved at kortlægge deres sind – finde et fællestræk, der kunne forklare nazismens ugerninger?





Paul Auster - 4321
Den 3. marts 1947 bliver Archibald Isaac Ferguson født på Beth Israel-hospitalet i Newark, New Jersey. Han er første og eneste barn af Rose og Stanley Ferguson, og fra det øjeblik han kommer til verden, tager familien Fergusons liv fire samtidige og uafhængige retninger. Hver af de fire versioner af Ferguson bliver tryllebundet af den skønne og mageløse Amy Schneiderman, og hver af de fire Ferguson'er får hver deres egen helt enestående relation til hende. Som læser følger man alle fire i medgang og modgang. Forskellige liv og dog det samme.



Peter Frankopan - Silkevejene ( Indlæg her )
Silkevejen er kendt som et historisk begreb. Handelsvejen, som egentlig bestod af flere karavaneruter, kendes fra 1. årh. f.Kr. og var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet ca. 1500, den vigtigste trafikåre for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer, herunder silke, til Sydasien og Europa. Færre ved måske, at denne region i mere end tusind år bandt den østlige og vestlige civilisation sammen mellem verdenshavene. Imperier opstod og forsvandt igen. Verdens største religioner udsprang herfra, ligesom sprog, ideer og sygdomme bredte sig undervejs langs netværket af hoved- og biveje.






(Tekst og billeder er hentet på saxo.com og jeg tager forbehold for ændrede udgivelsesdatoer)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar