mandag den 15. maj 2017

Peter Frankopan - Silkevejene

- En ny verdenshistorie

Bogen er et anmeldereksemplar fra Kristeligt Dagblads Forlag.

Det er en populær fagbog, der beskriver den indflydelse, det enorme netværk af transportruter, kaldet silkevejene, der skar sig vej gennem centralasien og Asien fra Vesten til Østen, op gennem tiden har haft på blandt andet handel, krig, folkeslag og religioner.

Forfatteren har siden sin barndom altid undret sig over, at historieundervisningen i Europa og Vesten er så ensidig som den er og kun tager udgangspunkt i de ting, der er sket i Vesten. Når historien viser, hvor tæt sammenkoblet verden altid har været og når det tidligere var i Mellemøsten og Asien at de store kulturer og magtcentre blomstrede.

Hvor man måske kan have den opfattelse, at det først er i nyere tid at verden er blevet globaliseret, kan det overraske, at det ikke kun var på Marco Polos tid, at der blev handlet med Kina, men at for eksempel Romerriget allerede tidligt, havde stort og udbytterige handelsforbindelser med Kina via de her vigtige transportruter.

Jeg synes det er en interessant og underholdene bog, holdt i et sprog der er meget forståeligt og nede på jorden. Dens problem er bare at den dækker så ufattelig meget stof på én gang, at jeg undervejs var bange for at glemme de mange forskellige spændende ting forfatteren så fint argumentere for, fordi der hele tiden var noget nyt at forholde sig til.

Så selv om jeg synes, jeg har givet mig god tid og læst og genlæst teksten grundigt, er det helt sikkert en bog jeg skal læse flere gange før jeg kommer til at føle, at jeg får det fulde udbytte af den.

Jeg var mest interesseret i den første del af bogen, der handler om tidligere tiders store riger, som Romerriget, Ægypten, Persien og Mesopotamien Mens jeg mistede interessen for de kapitler, der handlede om den nyere tid. Her synes jeg tingene blev meget politiske og forfatteren havde også nogle kæpheste, som han blev ved med at trække frem i manegen. Det blev lidt ensformigt til sidst.

Silkevejene får 3/5 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar