tirsdag den 27. juni 2017

Ditte Birkemose - Drengen fra Agadir

Bogen er købt til bogudsalg i 2014 og lyttet som lydbog på Mofibo.

Historien foregår skiftevis i Danmark og i Marokko, hvor vi følger Kit, der sammen med vennen Harry, skal prøve at finde den unge marokkanske mand Mehdi, der har boet store dele af sit liv i Danmark, men som nu ser ud til at være blevet helligkriger.

Jeg har ventet længe med at læse denne bog, fordi jeg normalt bliver så frustreret og rasende, når jeg læser om islam, terror og hvordan kvinder blive behandlet i mange muslimske samfund. Men den eneste grund til at jeg blev frustreret her, var fordi jeg synes bogen var usammenhængende og rigtig dårlig.

Hvis jeg starter med hovedpersonen Kit, så får man ingen oplysninger om hende overhovedet. Hvem er hun, hvor gammel er hun og hvad er det der gør hende kvalificeret til at stå for eftersøgningen af Mehdi? Der kommer små glimt her og der om hendes søn og familie generelt, men det var ikke nok til at jeg engagerede mig i hende som person, eller fik en forståelse for det hun begiver sig ud i.

Kit bander og svovler som en anden sømand, hvilket jeg altid synes er helt unødvendig i en bog. I det hele taget synes jeg sproget var under middel i bogen, en sætning som "Har du drukket af natpotten", fik mig til fysisk at ryste på hovedet, fordi jeg synes det var helt malplaceret.

Jeg fandt, at plottet var meget lala, grænsende til at være direkte kedeligt. Der manglede en rød tråd i fortællingen, den er her og der og alle vegne. Det måtte godt have været mere dybdegående, provokerende eller udfordrende. En ting i bogen, som jeg ikke købte, var at Kit får kontakt med en PET-agent, der overvåger ekstremister i Danmark og som rådfører sig med hende og fortæller hende hvad PET efterforsker. Jeg synes det lyder alt for amatøragtigt.

Oven i det hele brød jeg mig slet ikke om lydbogens oplæser. Jeg tror måske jeg har stødt på hende før, men bider som regel ikke mærke i navnene på oplæserne. Men hun har en meget markant stemme og har ofte lidt problemer med udtalen af forskellige udenlandske ord. Blandt andet irriterede det mig, at hun gentagende gange sagde minarAt i stedet for minarEt.

Det at jeg ikke fik noget indgående forhold til hovedpersonen, sammen med en usammenhængende fortælling, der sprang rundt mellem Danmark og Marokko og et efter min mening meget svagt plot, der blev lidt James Bond wannabe hen mod slutningen, for så at ende som en fuser, gjorde at jeg desværre må betegne det som en rigtig dårlig oplevelse.

Drengen fra Agadir får 1/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar