tirsdag den 13. juni 2017

Roy Jacobsen - Huggerne

Bogen er lånt på biblioteket.

Da byen Suomussalmi på grænsen til Rusland, bliver evakueret og brændt ned først på vinteren 1939, nægter landsbytossen Timmo Vatanen at forlade byen. Da russerne kommer bliver han indlemmet i et lille skovhuggerteam på syv mænd. Mændende lærer hinanden at kende på godt og ondt og Timmos erfaringer med at overleve i den barske finske vinter kommer alle mændene til gode.

Timmo er fortæller i det meste af bogen. Han beskriver meget nøgternt og uden at give udtryk for nogen form for følelser. Men de sidste halvtreds sider bliver fortalt af en anden. Hvilket var et rigtig godt plottwist og den eneste grund til at jeg læste videre.

Jeg kom aldrig rigtig ind i historie. Jeg tror det skyldes den meget distancerede fortæller. Jeg fik aldrig noget følelsesmæssigt forhold til bogens udvikling og de små 200 sider bogen er på, tog mig ufattelig lang tid at læse. Jeg var bare ikke interesseret i at vide hvad der videre skete.

Romanens tema er egentlig fin nok. Vi oplever krigens rædsler i denne kolde udørk på tætteste hold, hvor temperaturen kan komme et godt stykker under -40 grader og hvor vi ser hvordan den mand, som hele byen behandler som en tosse, bliver denne handlekraftige og autoritære leder af holdet af huggerene. For bare at falde tilbage til den gamle gænge igen, da byens indbyggere vender tilbage igen og russerne forsvinder. Men det var ikke nok til at gøre det til en bemærkelsesværdig oplevelse.

Huggerne får 2/5 stjerner

Bogen bliver nok den sidste jeg læser i mit tema om Finland i denne omgang. Jeg har stadig to fagbøger, en om Den Finske Borgerkrig og en om Finland under 2. Verdenskrig, som jeg vil se om jeg ikke kan få læst hen over sommeren, men lige nu er det ikke en prioritet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar