tirsdag den 17. oktober 2017

Graham Swift - Helligdag

Bogen er lånt på biblioteket.

Den sidste søndag i marts, var i fordums tid, med herskab og tjenestefolk, en helligdag for alle der var ude og tjene. Den dag fik alle tjenestefolk en fridag, som mange brugte til at rejse hjem til deres mødre og familie. Derfor blev dagen kaldt Mothering Sunday på engelsk. Hvilket også er bogens engelske titel og måske ophavet til vor tids mere kommercielle og overfladiske, Mors Dag.

Året er 1924 og hvad skal den 23-årige forældreløse Jane Fairchild få denne helligdag til at gå med, mens herskabet er taget afsted, for at fejre det kommende giftemål, mellem naboens søn, Paul og en anden nabos datter, Emma. Måske en sidste hyrdetime med selv samme Paul? Det bliver den sidste time i mere end en forstand!

Det er en ultrakort roman på små 150 sider, der forgår i løbet af en enkelt dag. Hver scene er dvælende og detaljeret beskrevet, mens fortid og fremtid væver sig ind og ud af fortællingen og giver en fascinerende og drømmeagtig historie, der ikke går i dybden med personerne og følelserne, men som bliver på overfladen. Hvilket var helt okay med den begrænsede længde historien har.Den var i sin form fyldestgørende nok.

Af en eller anden grund, havde jeg den opfattelse, at det var Jonathan Swift, forfatteren til Gullivers rejse, der også var forfatter til denne lille roman. Men der var da noget jeg havde fået helt galt i halsen, for de to forfattere den ene født i 1667 og den anden i 1949, har intet med hinanden at gøre.

Fejlen gik først op for mig, da jeg havde læst lidt i romanen, for jeg synes godt nok det var noget moderne og lige frem, det sprog der blev brugt. Hvilket jeg ikke helt kunne få til at passe med tiden Jonathan Swift levede i. Men sådan er det, når man ikke altid sætter sig ind i, hvad bøger handler om eller hvem der rent faktisk har skrevet dem.

En besnærende historie om herskab og tjenestefolk, krig og kærlighed og fortabt ungdom.

Helligdag får 3/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar