søndag den 19. november 2017

Lige nu læser jeg...



November måned her på gården er altid en meget travl måned. Vi har mink og det er på den her tid at de skal pelses, så jeg har ikke haft meget tid eller overskud til at læse i de sidste par uger. Oven i hatten er jeg så også blevet skrækkelig forkølet, så det er begrænset hvor meget læselyst jeg har tilbage, når vi kommer til dagens ende.

Det jeg mest tyer til af læsestof lige nu, er lydbøgerne af The Discworld-serien af Terry Pratchett. Underholdningsværdien er i top og der er ikke noget jeg behøver at bruge energi på at forstå. Seriens univers er meget enkelt bygget op og jeg synes faktisk de er rigtig sjove. 

På nær en enkelt bog i starten der blev oplæst af en dame, jeg tror det var bog fire eller fem, så har der indtil bog 23 været den samme helt igennem fantastiske oplæser, som har givet alle personerne forskellige stemmer og personligheder. 

Derfor var det lidt svært, pludselig i bog 24, at vænne sig til en ny oplæser. Han gør det måske knapt så godt, men det er dog acceptabelt at lytte til og hvis han læser de sidste 18 bøger, så kan jeg nå at vænne ørene til ham også. Jeg kan varmt anbefale serien.

Som en del af #nonfictionnovember er jeg startet på Landsmænd af Bo Lidegaard, der er en meget intens og minutiøs gennemgang af hændelserne og det politiskespil, der førte til de danske jøders flugt til Sverige under Anden Verdenskrig. 

Selv om bogen er fantastisk godt skrevet, så går det meget langsomt. Både fordi jeg stort set ikke har tid til at tage fat i den, men også fordi jeg simpelthen ikke har hjernekapacitet i øjeblikket til at koncentrere mig om stoffet.

Derfor har jeg taget fat på The Moon in the Palace, der er første bog i dualogien Empress of Bright Moon af Weina Dai Randel, som er i en noget lettere genre og ikke kræver helt så meget koncentration.

Bøgerne foregår i det gamle Kina og følger den unge pige Mei, der ender som en del af kejserens meget intrigante hof, hvor alle konkubiner er rivaler og man aldrig kan vide sig sikker for, hvem der næste gang vil stikke en kniv i ens ryg, både i overført betydning, men så sandelig også bogstaveligt.

Jeg var lidt bange for, at det var en overromantiseret og måske lidt fjollet historie, men jeg kan rigtig godt lide den måde historien er fortalt på, den er overraskende medrivende. 

Det er det læsestof jeg lige så stille arbejder mig igennem lige nu. Om en uge er vi færdige for i år med pelsningen og så er det tilbage til nogenlunde normal hverdag igen. 

2 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig til at høre mere om den Kina-bøgerne - har en svaghed for bøger om Asien :-)

    Og så får jeg sådan lyst til at genoptage læsningen af Discworld-serien!


    God søndag
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes slet ikke, jeg kan stoppe igen med Discworld. Jeg synes de som helhed er geniale, selv om nogle selvfølgelig er bedre end andre. Men den gennemgående tråd er virkelig godt udtænkt og humoren er lige mig.

      Slet