søndag den 17. december 2017

Kyrre Andreassen - For øvrigt mener jeg Karthago bør ødelægges

Bogen er lånt på biblioteket.

Historien foregår i Norge og handler om den tidligere elektriker Krister Larsen. Vi får hans livshistorie fortalt af ham selv med stor verdenskloghed og dyb sarkasme.

Det er en socialrealistisk samfundkomedie, der går bag om bureaukratiet og fordommene om visse samfundsgrupper. Jeg synes den startede lovende og jeg morede mig rigtig meget indtil cirka 50-60 sider inde. Derefter løb jeg sur i fortællingen og jeg valgte at opgive romanen.

Mens hovedpersonen er ved at fortælle om en episode, så tager han nogle gevaldige afstikkere og når at berøre yderlige 2-3 andre ting undervejs, før han får afsluttet det det oprindelig handlede om. Jeg synes ikke det han fortalt var så spændende, at det var ventetiden værd og min tålmodighed rakte ikke til alle disse afstikkere.

Jeg synes, at disse romaner om at alle har en tendens til at sætte hinanden i bås udfra udseende og hvor i samfundet man befinder sig, har været meget fremme i den seneste tid. Om underhunden eller den sure mand, der egentlig er helt anderledes end man lige tror og jeg har læst romaner om det samme, der var meget bedre end denne. Krister som person fandt jeg ikke særlig sympatisk og hans liv og syn på samfundet interesserede mig ikke sønderlig meget.

Det var spændende at forfatteren havde valgt at gøre Krister meget intelligent og lod ham bruge meget svære og lange ord. Men det var for anstrengende at hele bogen var skrevet sådan, vi havde nok kunnet forstå hans usædvanlige intellekt alligevel, selv om det ikke havde været helt så fremtrædende.

Bogen er opgivet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar