onsdag den 21. februar 2018

Lena Mukhinas dagbog

Bogen er købt på bogudsalg i år og lyttet som dansk lydbog på Mofibo.

I 1941 er Lena Mukhina en ganske almindelig 16-årig pige, der bor i Stalingrad og som bekymrer sig om at gøre indtryk på den unge mand, hun har et godt øje til og om at få gode karakterer i skolen.

Et år senere ændrer det sig brat, da Hitler bryder ikkeangrebs pagten han har indgået med Stalin og vælger at gå i krig mod Rusland. Inden længe står tyskerne uden for Stalingrad og en blodig og voldsom belejring ændrer livet for alle indbyggerne i byen.

Gennem Lenas dagbog oplever læseren belejringen på tætteste hold. Vi følger hvordan hendes hverdag mere og mere handler om at skaffe mad og hvordan sulten, tager hendes mor og bedstemor fra hende og trænger alt andet i baggrunden, for til sidst at præge hele hendes tilværelse.

Det er nervepirrende og hjerteskærrende, at følge hendes kamp for at overleve og man glædes sammen med hende over de små lyspunkter hun møder i form af venlige og hjælpsomme mennesker. Samtidig bemærker man den resignation og apati hun udviser, da hun fortæller om at de har måttet slagte deres kat for at få mad og da hendes bedstemor og mor dør.

En ting jeg ikke helt forstod var det skift i fortællerstil, der sker over halvvejs i bogen, hvor det går fra at være en ganske almindelig dagbog, til at hun omtaler sig selv i tredje person og fortæller som om hun iagttager sig selv ude fra. Måske det var en overlevelsesmekanisme og en måde lægge afstand til det der sker.

Det er en enestående øjenvidneberetning, der giver et sjældent indblik i hvor hårdt og umenneskeligt livet i den belejrede by var.

Lena Mukhinas dagbog får 5/6 stjerner.

2 kommentarer:

  1. Jeg lånte den som lydbog sidste år, men opgav den ret hurtigt - primært på grund af oplæsningen. Det kan være, at jeg skal give papirudgaven en chance ved lejlighed :)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg du skulle :) Jeg var heller ikke imponeret over oplæseren, men holdt dog ud alligevel, fordi jeg gerne ville høre Mukhinas historie.

      Slet