torsdag den 1. marts 2018

Boglisten marts 2018.

Boglisten her på Bachs bøger er min personlige huskeseddel over de nye udgivelser, der kommer i marts måned, som jeg godt kunne tænke mig at læse på et tidspunkt. Det er altså ikke en komplet liste over alle de bøger, der udkommer denne måned.

Marianne Jørgesen - Gudruns arv

Gudruns arv er en selvstændig fortsættelse af De tavse vinder og handler om Danmark under Grevens Fejde.








Kim Leine - Rød mand/ Sort mand

En stor fortælling om koloniseringen af Grønland i 1728, om præsten Hans Egede og åndemaneren Appulotoq, om vældige naturkræfter, død, druk og ondskab, om mødet mellem to kulturer, om fædre og sønner, og to mænd, der kæmper om en drengs sjæl, og de djævle, der driver os mod døden og fortabelsen eller forklarelsen.Rød mand/sort mand er en selvstændig fortsættelse til Kim Leines prisbelønnede bestseller, Profeterne i Evighedsfjorden.





Lisa Wingate - Inden vi blev jeres

Gennem tredive år kidnappede børnehjemsforstanderinden Georgia Tann fattige børn fra Sydstaterne og solgte dem til rige familier i hele USA. Inden vi blev jeres er en gribende roman baseret på denne skæbnesvangre og virkelige historie.





Mary Lynn Bracht - De bortførte piger (indlæg om bogen her)

Under Anden Verdenskrig bortførte og tvangsprostituerede den japanske besættelsesmagt op mod 200.000 koreanske kvinder. I årevis blev kvinderne udsat for tortur og daglige voldtægter, og mange mistede livet. I dag er kun få af dem i live. I denne roman, som tager udgangspunkt i virkelige hændelser, fortæller Mary Lynn Bracht deres historie.





Jillian Cantor - De glemte breve 

I Østrig i 1938 må den unge Kristoff overtage sin jødiske mesters virke med at lave frimærker til tyskerne, da mester forsvinder under Krystalnatten. Selv om Kristoff sætter sit liv på spil, hjælper han den østrigske modstandsbevægelse med at lave falske identitetspapirer til jødiske familier.
I 1989 i Los Angeles støder Katie Nelson på sin fars frimærkesamling og sender den til vurdering hos eksperten Benjamin, som opdager et sjældent østrigsk frimærke fra 1940'erne på et brev, der aldrig er blevet afsendt. 





Plum Johnson - De efterlod os alt (indlæg om bogen her)

Den prisvindende canadiske journalist og forfatter Plum Johnson skriver med humor og indlevelse om at rydde sit kolossale barndomshjem efter sine forældres død. 23 værelser fyldt med minder – papirlapper, gammelt legetøj, breve og ting! Undervejs får hun et helt unikt indblik i, hvem hendes excentriske mor og ekstremt strenge far egentlig var.






Carlos Ruiz Zafón - Åndernes labyrint

Åndernes labyrint er en fortælling fuld af videnskab, intriger og eventyr. Denne roman afslutter Carlos Ruiz Zafóns store saga, De glemte bøgers kirkegård, der blev indledt med Vindens skygge i 2004.








Niels Peter Juel Larsen - Krigsbarn

Krigens Barn er et dobbeltportræt af barnet og den gamle fortæller, der begge kommer til fuld bevidsthed om sig selv og livet efter et sidste besøg hos faren i fængselscellen i Aalborg lige inden hans henrettelse. Op igennem barnets barndom og ungdom hævdede alle, at så langt tilbage kunne ingen huske, men barnet er sikker i sin sag







( Tekst og billeder er hentet fra Saxo.com/ Der tages forbehold for ændrede udgivelesdatoer)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar