fredag den 11. januar 2019

Eunsun Kim - Min vej ud af Nordkorea

- Ni år på flugt fra helvede


Bogen er lyttet som nogenlunde lydbog på Mofibo/Storytel. Oplæseren gjorde det okay, jeg var bare ikke så vild med hendes stemme.

Eunsun Kim er som 11-årig tæt på at dø af sult, da hun bliver efterladt alene i seks dage i familiens lejlighed, mens hendes mor og storesøster er taget til en anden by for at finde mad. Faderen er allerede død af sult og moren ser ikke andre muligheder end at prøve at flygte.

Det bliver til mange mislykkede forsøg og endda også en deportering tilbage til Nordkorea, inden det lykkes de tre endeligt, at komme ud af Nordkoreas helvede og ind over grænsen til Kina. Det tager dog endnu ni år, inden de havner i Sydkorea og ender deres flugt med at få statsborgerskab der.

Med denne bog har jeg påbegyndt mit læsetema om Nordkorea og det var måske ikke det mest ideelle sted at starte. Eunsun Kims historie er delt op i kalidoskopiske små sektioner, der meget klinisk og koldt fortæller om hendes oplevelser. Kun ganske få steder skinner der personlighed og følelser igennem.

Jeg forventer på ingen måde, at hun skal krænge sin sjæl ud og blotlægge alt og jeg underkender heller ikke, at det er et forfærdeligt liv de har levet og det er det rene helvede det hun og hendes familie har været igennem. Men jeg mangler bare, at det på en eller anden måde kommer til udtryk i teksten.

Desuden rummer historien meget lidt information om det liv de levede i Nordkorea og heller ingen nævneværdig kritik af diktatoren og hans styre. Tværtimod virkede det, som om hun var utilfreds med alt uden for Nordkorea og jeg havde meget svært ved, at forstå hendes kritiske syn på alt og alle. Hvis man kommer direkte fra sultedøden, kan man så tillade sig at kritisere den kinesiske mad i stærke vendinger? Eller når man har fået stillet en lejlighed til rådighed i Sydkorea, kan man så ikke se udover, at man selv skal gøre den ren inden man flytter ind?

Hun havde også en gennemgående tendens til fordomsfuldt at generalisere andre befolkningsgrupper. Kineserne gør sådan og sådan. Sydkoreanerne gør sådan og sådan. Det fremstod meget racistisk og det fik mig til at overveje, om det mon ikke er den hjernevask, hun har været udsat for i Nordkorea, der stadig ligger på rygraden og som kommer til udtryk i sådan nogle udsagn og i hendes syn på omverdenen i det hele taget.

Det var en meget ambivalent og provokerende læseoplevelse, fordi jeg kæmpede med at føle sympati for hende på grund af hendes kritik og tankemåde. Men samtidig satte bogen også mange tanker i gang omkring, hvilken mængde af taknemlighed og hvilken opførsel man forventer fra flygtninge. Meget interessant!

Min vej ud af Nordkorea får 2/6 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar