søndag den 20. januar 2019

Simon Rom Gjerø - Kaldet til Kina

Bogen er købt på Saxo.com.

I bogen fortæller forfatteren, der selv har boet i Kina i over 13 år, om de danske missionærer der fra slutningen af 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet, blev sendt til Kina, for at omvende alle hedningene.

Den danske mission i Kina blev sat ind i Manchuriet og her oplevede de ankomne udover det store kulturchok og den massive sproglige barriere også store historieske begivenheder som Bokseropstanden, Den japansk-russiske krig, japansk besættelse, 2. Verdenskrig og endelig kommuniststyrets indtog, som satte en endelig stopper for missionens arbejde.

Det er overordentlig spændende og interessant læsning, der blandt meget andet giver en god beskrivelse af de mange personlige ofre, som det kostede de udsendte. Der døde mange hustruer og børn til missionærene og nogle efterlod deres små børn i flere år ad gangen i trygheden hjemme i Danmark, hvilket var traumatisk for både voksne og børn. Så det har bestemt ikke været uden omkostninger, at rejse til den anden side af kloden, for at sprede det kristne budskab.

Lige præcis den kristne side af sagen var jeg lidt bekymret for i starten, da jeg var bange for at det ville være en lang forherligende prædiken om missionsarbejde. Men det var det heldigvis ikke. I stedet fik jeg en god saglig og meget nuanceret beretning om forholdene i Kina og om de ildsjæle, der drog afsted.

Kaldet til Kina får 6/6 stjerner

fredag den 11. januar 2019

Eunsun Kim - Min vej ud af Nordkorea

- Ni år på flugt fra helvede


Bogen er lyttet som nogenlunde lydbog på Mofibo/Storytel. Oplæseren gjorde det okay, jeg var bare ikke så vild med hendes stemme.

Eunsun Kim er som 11-årig tæt på at dø af sult, da hun bliver efterladt alene i seks dage i familiens lejlighed, mens hendes mor og storesøster er taget til en anden by for at finde mad. Faderen er allerede død af sult og moren ser ikke andre muligheder end at prøve at flygte.

Det bliver til mange mislykkede forsøg og endda også en deportering tilbage til Nordkorea, inden det lykkes de tre endeligt, at komme ud af Nordkoreas helvede og ind over grænsen til Kina. Det tager dog endnu ni år, inden de havner i Sydkorea og ender deres flugt med at få statsborgerskab der.

Med denne bog har jeg påbegyndt mit læsetema om Nordkorea og det var måske ikke det mest ideelle sted at starte. Eunsun Kims historie er delt op i kalidoskopiske små sektioner, der meget klinisk og koldt fortæller om hendes oplevelser. Kun ganske få steder skinner der personlighed og følelser igennem.

Jeg forventer på ingen måde, at hun skal krænge sin sjæl ud og blotlægge alt og jeg underkender heller ikke, at det er et forfærdeligt liv de har levet og det er det rene helvede det hun og hendes familie har været igennem. Men jeg mangler bare, at det på en eller anden måde kommer til udtryk i teksten.

Desuden rummer historien meget lidt information om det liv de levede i Nordkorea og heller ingen nævneværdig kritik af diktatoren og hans styre. Tværtimod virkede det, som om hun var utilfreds med alt uden for Nordkorea og jeg havde meget svært ved, at forstå hendes kritiske syn på alt og alle. Hvis man kommer direkte fra sultedøden, kan man så tillade sig at kritisere den kinesiske mad i stærke vendinger? Eller når man har fået stillet en lejlighed til rådighed i Sydkorea, kan man så ikke se udover, at man selv skal gøre den ren inden man flytter ind?

Hun havde også en gennemgående tendens til fordomsfuldt at generalisere andre befolkningsgrupper. Kineserne gør sådan og sådan. Sydkoreanerne gør sådan og sådan. Det fremstod meget racistisk og det fik mig til at overveje, om det mon ikke er den hjernevask, hun har været udsat for i Nordkorea, der stadig ligger på rygraden og som kommer til udtryk i sådan nogle udsagn og i hendes syn på omverdenen i det hele taget.

Det var en meget ambivalent og provokerende læseoplevelse, fordi jeg kæmpede med at føle sympati for hende på grund af hendes kritik og tankemåde. Men samtidig satte bogen også mange tanker i gang omkring, hvilken mængde af taknemlighed og hvilken opførsel man forventer fra flygtninge. Meget interessant!

Min vej ud af Nordkorea får 2/6 stjerner

mandag den 7. januar 2019

Eowyn Ivey - To The Bright Edge of the World

Bogen har jeg selv købt, jeg kan bare ikke huske hvor. Af samme forfatter har jeg tidligere læst Snebarnet.

Historien er ren fiktion, men bygger på en virkelig ekspedition, der efter Amerikas overtagelse af Alaska, blev foretaget ind i det ukendte land i 1885 af oberst Allen Forrester og en lille håndfuld mænd. Gennem dagbognotater, breve, avisudklip og andre skriftlige optegnelser følger vi som læsere Allen og hans kone, Sophies liv og de meget forskellige ting, de hver især oplever og kæmper med.

Samtidig får man også det nutidige perspektiv med i historien, da man følger en brevudveksling mellem en ældre herre, der er efterkommer efter Allen og Sophie og en lokal museumsleder i Alaska, der modtager alle de omtalte breve, dagbøger og artefakter med forbindelse til Allens ekspedition og Sophies liv.

Forfatteren er en superb historiefortæller. Her er en forfatter, der til fulde mestre den svære kunst "show, don´t tell", nemlig at vise historiens og personenes karakteristikker i stedet for bare at fortælle det. Der er så meget ekstra at hente i hver enkelt beskrivelse og sætning, hvilket gør det til en fantastisk oplevelse at læse. Man kommer helt tæt på landet, personerne, deres følelser og deres liv gennem hver enkelt sætning. Forbindelser bliver skabt og røde tråde bundet sammen på forunderlig vis.

Lige som med Snebarnet, er der også i denne roman et gennemgående element af magisk realisme, som jeg normalt ikke er den store fan af. Faktisk har jeg et meget anstrengt forhold til magisk realisme, fordi det på mig virker som om, det ofte bliver benyttet, for at kunne slippe afsted med hvad som helst. Men her fungerer det overraskende godt og bidrager til den eventyrlige og barske verden der beskrives.

En vidunderlig bog, hvis historie og personer fuldstændig betog mig.

To the Bright Edge of the World får 6/6 stjerner.

onsdag den 2. januar 2019

Daniela Tully - Hotellet ved Skyggesøen

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Gads Forlag.

For 27 år siden forsvandt Mayas bedstemor sporløst fra sit hjem i Tyskland. Da hendes lig bliver fundet i forbindelse med et jordskred i en skov nord for New York, må Maya trodse sin flyskræk og tage afsted for opleve det sted liget blev fundet og inden længe er hun viklet ind i et spind af løgne og hemmeligheder, som har tråde helt tilbage til Anden Verdenskrig og nazisterne.

Hele ideen bag romanen og det krimilignende plot, var virkelig godt og unikt. Historien bød på mange spændende twist og overraskelser undervej. Desværre var udførelsen mildest talt elendig.

Sproget var virkelig dårligt og forringede i den grad min oplevelse af bogen. Jeg ved ikke om det skyldes, at det eksemplar jeg har, er et specielt anmeldereksemplar og at den derfor ikke er redigeret færdigt - hvilket jeg inderligt håber - men det var da et utrolig klodset, grammatisk ukorrekt og forlorent sprog der var brugt.

Romanen manglede i den grad struktur og en lidt skarpere rød tråd. Historien var her og der og over det hele. Store ting, som i en hver anden spændingsroman ville være vigtige ting, som f.eks. at  hovedpersonens bil, bliver presset ud på en mark af en anden bil, bliver nærmest nævnt i forbifarten. Mens små ubetydelige ting og handlinger, f.eks. at hun og en anden person er i gang med at forlade en fest, bliver trukket i langdrag og fylder flere sider, hvor det nævnes igen og igen. Hele vejen gennem bogen, undrede det mig meget, hvilke ting forfatteren havde valgt at lægge vægt på og nærmest overdramatisere og hvilke ting, der bare var sidebemærkninger.

Det korte af det lange er, at det var en fed ide forfatteren havde, men der skulle have været strammet betydeligt op på både sprog og historiens almene forløb.

Hotellet ved Skyggesøen får 2/6 stjerner

mandag den 31. december 2018

Farvel til 2018 og velkommen til 2019.


I år 2018 har bloggen været præget af, at jeg i april gik fra at være medhjælpende hustru på gården, til at være udearbejdende med voldsomt mange timer i højsæsonerne. Selvfølgelig har det påvirket min læsning/lytning, da jeg simpelthen ikke har været hjemme og dermed ikke har haft tiden og muligheden for det.

Det har til tider været hårdt. Jeg har i perioder helt måtte stoppe med at modtage anmeldereksemplarer og tager nu kun imod et meget begrænset antal. Tanken om helt at stoppe med at blogge, har da også strejfet mig flere gange i løbet af året. Men foreløbig så fortsætter jeg ufortrødent med, at skrive om mine læseoplevelser, selvom der er blevet færre af dem. 

Mine bogkøb er helt automatisk blevet reguleret ned, nu da jeg ikke har så meget tid til, at følge med i alle de nye titler, der hele tiden udgives og jeg har derfor haft mere fokus på at få læst de bøger jeg har købt gennem årene. Derfor har jeg hver måned på min læseliste, gået tilbage i tiden og kigget på hvilke bøger jeg købte samme måned for to år siden og har forsøgt og få dem læst. De fleste bøger har jeg fået læst på den måde. Nogle har jeg helt mistet interessen for og har givet til genbrug, mens andre igen gerne må stå ulæste på hylden lidt endnu, til det rette tidspunkt kommer. 

Jeg lytter stadig mange lydbøger og er utrolig taknemlig for mit gratis abonnement hos Mofibo/Storytel, som gør at jeg kan få klemt lidt flere bøger ind, end jeg ellers ville kunne nå at læse og som igen gør, at jeg oftere tyer til at genlytte en bog, som jeg tidligere har haft glæde af eller som jeg får lyst til at genopleve.


Næsten hver måned har jeg lavet en opsamlingsvideo på bloggens YouTube-kanal, hvor jeg forsøger, at fortælle kort om de bøger jeg har læst i løbet af måneden. Men selv om jeg nu kun læser/lytter mellem 6 og 9 bøger om måneden, så synes jeg hele tiden, jeg er under tidspres i de videoer og har derfor overvejet, om jeg skulle lave en ugentlig video i stedet, så jeg ikke har så mange bøger jeg skal igennem og derfor har lidt mere tid til den enkelte bog. Men jeg ved ikke, om jeg kan finde tiden til det. 

Jeg har ikke planlagt det store, hvad angår min læsning i 2019. Jeg vil fremover stadig gå to år tilbage og se på hvilke bogkøb fra 2017, jeg ikke har fået læst endnu og ligesom i 2018 bliver det hovedsageligt lysten der kommer til at drive værket. Hvis jeg i forvejen har meget lidt tid at læse i, så skal den tid ikke bruges på bøger, jeg ikke har nogen fornøjelse af at læse.

Februar og marts skulle være nogle stille måneder i butikken, så jeg håber jeg kan få tid til at læse lidt mere, før det går løs igen til påske, pinse og sommermånederne. Jeg kunne godt tænke mig, at tage fat i temalæsningen igen, da jeg blandt andet har nogle bøger om Nordkorea, som jeg rigtig gerne vil læse. 


Godt nyt læseår til alle - pas på jer selv og hinanden!

søndag den 30. december 2018

Min Jin Lee - Pachinko

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Politikkens Forlag.

Det er en familiesaga, der starter i Korea i årene inden Første Verdenskrig. Her forelsker den unge Sunja sig i den velhavende Hansu og hun bliver gravid med hans barn. Desværre finder hun ud af, at han allerede er gift og har en familie i Japan.

Den gennemrejsende missionærpræst Isak bliver hendes redning, da han gifter sig med hende og tager hende med til Japan. Men livet er hårdt i Japan, især da racisme mod koreanere gennemsyrer hele samfundet og de bliver betragtet og behandlet som andenrangsmennesker.

Gennem tre generationer følger historien familien og livet som koreanere i Japan. Gennem tre generationer oplever man som læser, at der stort set ingen forbedringer sker. Sunjas børn og børnenebørn er for hver generation mere veluddannede end hun, der ikke engang kunne læse. Men intet ændres, de møder stadig den samme racisme og har stadig kun mulighed for at være succesfulde inden for Pachinko-branchen, som af alle anses for at være en lyssky branche.

Det var en stille historie, der hverken chokerede eller underdrev, hvilket gjorde familiens historie meget mere realistisk og meget nemmere at forholde sig til. Det er en spidsfindig og solid fortælling med vel portrætterede personer, som alle havde deres egen historie at fortælle. Teksten og sproget gled let og elegant og gjorde historien meget medrivende.

Der var meget viden at hente om Koreas historie og om hvordan indvandrer har og har haft det i andre dele af verdenen. Hvor svært det er, ikke at være en del af den nye verden man kommer til og aldrig at få muligheden for at integrere sig uanset, hvor gerne man vil. Samtidig med at man ikke længere er en del af den verden man kommer fra og aldrig kan vende tilbage til det oprindelige land.

Overordentlig vellykket familiesaga, der kan anbefales til alle.

Pachinko får 6/6 stjerner

lørdag den 29. december 2018

Palle Rosenkrantz - Hvad skovsøen gemte

Bogen er købt på William Dams webshop og lyttet som udmærket lydbog på Mofibo/Storytel. Jeg havde fornemmelsen af, at der nogle steder var kommet nogle kommentarer fra oplæseren med, som ikke just stod i bogen. På et tidspunkt, siger han blandt andet "sikke en smøre!" og jeg måtte trække på smilebåndet, for det var lige præcis, hvad jeg selv tænkte.

Detektiv Eigil Holst, der er ansat ved det Københavnske politi, har taget en fridag ved Esrum og da han befinder sig med et par andre feriegæster ved en skovsø, dukker et barnelig op af vandet. Da søen tømmes dukker endnu et lig op. Denne gang af en ung kvinde og Holst sætter sig for at opklare sagen. Hans undersøgelser bringer ham vidt omkring, fra Nordsjælland til Sverige og videre til Venedig i Italien.

Romanen er skrevet i 1903 og betegnes som Danmarks første kriminalroman. Det er langt fra den perfekte krimi. Der er et par løse ender her og der og jeg er på ingen måde imponeret over Eigil Holst detektiv-talent. Faktisk forekommer han meget naiv og han tager nogle tvivlsomme metoder i brug under efterforskningen. Der er også nogle retsmedicinske ting, som ikke helt hænger sammen.

En anden ting der ikke er til at komme uden om i bogen, er kvindernes stilling i samfundet på den tid romanen er skrevet. Der hentydes til de begrænsede ting en kvindehjerne kan forstå og det gøres klart, at det kun er naturligt at ældre statlige mænd har unge elskerinder - det er kun hvad der kan forventes - men de unge kvinder der bliver fanget i disse, fra herrens side, useriøse forhold, er nogle horer og tøjter og hører til i bunden af samfundet.

Et overordentlig interessant møde med den danske begyndelse på en genre vi kender så godt i dag, men set i forhold til en stor klassiker som Sir Arthur Conan Doyles Sherlock Holmeshistorier, så er det en noget mager og amatøragtig forestilling.

Hvad skovsøen gemte får 3/6 stjerner

søndag den 23. december 2018

Ian McGuire - Nordhavet

Bogen er lyttet som helt fin dansk lydbog på Storytel/Mofibo.

En skibsdreng bliver misbrugt og senere myrdet ombord på et hvalfangerskib på togt i Ishavet/ Nordhavet. Peter Sumner sætter sig for at opklare mordet, men det går hurtig op for ham, at det er en usædvanlig brutal og bestialsk morder han har med at gøre. Selv er Sumner et sølle menneske, der har et blakket omdømme fra sin tid i den britiske hær, samt et omfattende alkohol- og morfinmisbrug.

Udfra den fantastisk flotte forside og de få bidder jeg havde læst om bogen, havde jeg fejlagtig fået det indtryk, at det skulle være en moderne genfortælling af Moby Dick tilføjet et krimitwist. Det er det ikke!

Den ligger alen langt fra Herman Melvilles klassiker, hvor livet til søs og de tapre sømænd og hvalfangere hyldes og beskrives i velskrevene litterære sætninger. Helt modsat her, hvor stemningen er rå og alt det hæslige bliver trukket frem. Det synes som om det var forfatterens mission, at udforske de allermørke kroge af menneskets sind, hvilket bare aldrig har været noget, jeg har lyst til at læse om.

Så desværre var det ikke en bog for mig. Jo længere jeg kom ind i bogen, jo svære blev det for mig at vende tilbage. Historien, personerne og hele verdenen var frastødende og det interesserede mig ikke det mindste, hvad der skete med dem. Derfor valgte jeg at stoppe 42% inde, jeg kunne simpelthen ikke se nogen grund til at fortsætte.

Nordhavet er opgivet

søndag den 16. december 2018

Jojo Moyes - Hvalernes sang

Jeg kan ikke huske, hvor jeg har bogen fra, men jeg har i hvert fald selv købt den og den er lyttet som helt okay dansk lydbog på Mofibo/Storytel.

Af samme forfatter har jeg tidligere læst Mig før dig og efterfølgeren After You eller på dansk Efter dig, novellen Honeymoon i Paris, samt de selvstændige romaner Det sidste brev fra din elsker og En plus en.

Mike er ansat i et stort engelsk investeringsfirma, der arbejder på at få et stort vandsportresort op at køre. I den forbindelse tager Mike til Silver Bay i Australien for at kigge på mulighederne og sætte projektet igang.

Han kommer til at bo på et lille pensionat, drevet af den karismatiske 75-årige Kathleen, der har sin niece, Liza og dennes datter Hannah, boende hos sig. Mødet med Silver Bay og områdets mange forskellige beboere, bliver et vendepunkt i både Mikes og de tre damers liv.

Juletravlheden er på sit højeste, med kun en uge tilbage til juleaften og vi ligger nærmest vandret i butikken, så jeg har ikke plads i hovedet til alt for meget substans. Derfor er denne søde lille historie, en perfekt bog for mig lige nu. Den er meget enkel i sin opsætning og selv om historien er meget gennemskuelig og tingene er en kende for romantiseret efter min smag, så er det nu også dejligt en gang i mellem, at læse noget, som er nemt at gå til.

Historien er fortalt fra de forskellige personers synsvinkel og den fortællerstil, er jeg ikke den store fan af. Som det også er tilfældet her, så synes jeg tit, det er svært at skelne de forskellige personer fra hinanden. Især da oplæseren ikke på nogen måde varierede sin stemme efter, om det var den 11-årige Hannah eller den voksne Mike, der var fortælleren.

Efterhånden har jeg læst flere af Jojo Moyes bøger og mit indtryk er, at hun er god til at skrive følelsesladede og underholdende bøger med nogle gode plottwists. Det samme gælder denne roman, som efter min mening var en helt fin kærlighedshistorie.

Hvalernes sang får 3/6 stjerner

søndag den 9. december 2018

Patricia Briggs - Månens kald og Bundet af blod

Jeg har tidligere læst Månens kald, som jeg modtog som anmeldereksemplar fra Tellerup i 2016, hvor jeg ikke fik det bedste indtryk af serien. Mit daværende indlæg kan læses her. Denne gang har jeg lyttet begge bøger som rigtig fine danske lydbøger på Mofibo/Storytel.

Mercedes Thompson, blandt venner kaldet Mercy, er en walker. Det vil blandt andet sige, at hun kan ændre skikkelse fra menneske til prærieulv, når hun har lyst, helt modsat en varulv, der er underlagt sine dyriske instinkter og månens kalden. Hun er opvokset blandt varulve, men ejer nu et bilværksted i en lille by og bor i udkanten af byen, tæt på det lokale varulvekobbels alfahan. I de to lyttede bøger, bliver hun hvirvlet ind i nogle dramatiske situationer med flere forskellige grupper af overnaturlige væsner.

Bøgerne er meget underholdende og det var lige hvad jeg havde brug for i denne travle juletid. Noget let og uforpligtende, som ikke kræver den store opmærksomhed eller hjerneaktivitet. Personerne er interessante at læse om og indholdet dejligt ukompliceret. Det Mercy kastes ud i, er tilpas dramatisk til at holde min opmærksomhed fanget og plottene er ikke alt for indviklede, så jeg kan stadig være med og huske hvad der er sket, selv om jeg ikke har haft tid til at lytte hver dag.

Serien læner sig kraftigt op ad Sookie Stackhouse-serien skrevet af Charlaine Harris. Der er nogle tydelige lighedspunkter, blandt andet det med, at de overnaturlige væseners eksistens er kommet til offentlighedens kendskab og selv om jeg nu kun har læst to af bøgerne i serien, gætter jeg på at Mercy nok skal komme til at kysse alle de overnaturlige væsener, der kommer til at figurere i løbet af serien. Dog er den seksuelle side, som jeg ellers ikke har noget imod, tonet meget ned i forhold til i Sookie Stackhouse.

Fordi jeg fra starten var lidt negativt indstillet imod serien, så endte jeg med at blive positivt overrasket. I denne omgang bemærkede jeg ikke rigtig de fejl jeg fandt ved den sidste gang. Min negativitet sidste gang kan måske skyldes, at jeg kort tid forinden havde lyttet hele Sookie Stackhouse-serien fra ende til anden og derfor var lidt mæt af genren.

Da der ikke er udkommet bøger på dansk om Mercy Thompson, siden 2016, hvor den tredje bog Jernfeen  (som desværre ikke foreligger som dansk lydbog) udkom, så regner jeg med at forlaget helt har opgivet serien. Så med mindre at bøgerne kommer som engelske lydbøger på Mofibo/Storytel, så kan jeg desværre ikke komme videre i serien.

Månens kald får 4/6 stjerner
Bundet af blod får 3/6 stjerner