mandag den 22. oktober 2018

Elizabeth H. Windthorp - Nådestolen

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Romanen bygger på en virkelig historie og foregår i Louisiana i 1943, hvor vi som læsere følger en række forskellige personer. Den ene af disse personer er Willie Jones, der sidder og venter på at blive henrettet i den elektriskestol, en anden er hans far, der med sin faldefærdige kærre og et gammel udslidt muldyr, forsøger at nå frem i tide med sønnens gravsten.

Fortællingen strækker sig over en enkelt dag, hvor alle disse liv vikler sig ind og ud af hinanden og man ser hvordan en enkelt hændelse, berører mange menneskers liv. Både dem der er tæt på, men også dem, der ikke er direkte involveret.

Jeg elskede bogens enkle og forståelige sprog. Forfatteren brugte ingen store armbevægelser eller mystiske metaforer, som man først skal afkode. I stedet følger vi som læsere en fuldstændig usentimental historie, der for hver skridt mod det uundgåelige bliver mere og mere nervepirrende.
.
Romanen er et rørende og oprivende historisk billede af det uretfærdige og uforklarlige racehad, der har dybere rødder end man lige skulle tro. Et had som ikke er til at slippe uanset hvor du hører til i samfundet og som spreder angst og ulykke over alt.

En lille roman, som i virkeligheden er noget stort.

Nådestolen får 6/6 stjerner

lørdag den 20. oktober 2018

Efterårets 24 timers Readathon 2018


Kl. 16.38

Så er efterårets Readathon forlængst over for denne gang. Jeg fik læst en god del i On Such a Full Sea i formiddag, som jeg synes er blevet bedre, efterhånden som jeg er kommet længere ind i den. Oplysningerne bliver bestemt ikke givet ved døren, man skal arbejde selv for at stykke de mange informationer sammen. Men det er også okay, jeg kan godt lide bøger der ikke er lige til.

Jeg havde store problemer med at finde en lydbog at lytte til, mens jeg gjorde rent i sommerhuset. Jeg startede på et par stykker, men de fungerede ikke rigtig. Derfor tyede jeg til et genlyt med Elizabeth Gaskells North and South, som jeg snart har lyttet en del gange. Jeg synes det er en dejlig klassisk kærlighedshistorie, med en stærk kvindelig hovedperson.

Et hyggeligt Readathon for mit vedkommende, hvor jeg måske ikke havde tid til at være så social med de andre deltagere, men hvor jeg fik læst og lyttet en del mere end til daglig. Over den næste uges tid vil der komme anmeldelser af de bøger jeg har læst og så ses vi måske til Bogforum næste weekend. 

Kl. 7.30

Godmorgen. Det var ikke meget jeg fik læst i On such a Full Sea i går aftes inden jeg blev for træt. Jeg er kommet ca. 40 sider ind og endnu er jeg ikke helt sikker på, hvad jeg synes. Jeg er vant til at læse engelske bøger, men jeg synes denne her ligger i den svære ende, med mange lange og svære ord, som jeg ikke altid ved hvad betyder. Jeg synes også der er for meget forklaring omkring, hvordan verdenen fungerer, i stedet for at det bliver vist gennem personernes handlinger. 

Nu har jeg lige været efter morgenbrød til familien. Vi spiser altid morgenmad sammen kl. 8 i weekenderne og ferierne, så jeg har lige en halv time at læse i inden. Jeg skal også have fundet en lydbog til senere, hvor jeg skal op og gøre vores sommerhus rent efter det har været lejet ud i ferien. Jeg har nemlig endelig valgt at opgive Huset Romanov. Livet er for kort til uinteressante bøger!


Kl. 21.39

Gemalen havde taget de af børnene, som ikke skulle på arbejde med på tur til den lokale Fun Park, så det var kun mig selv, der skulle have mad, derfor var det hurtigt overstået og der var mere tid til at læse i. Jeg fik læst Nådestolen færdig og den kan klart anbefales! 

Jeg fik også læst H.C.Andersens Nattergalen illustreret af Esben Hanefeld Kristensen, som jeg har modtaget fra forlaget Eksistensen for længe siden. Jeg har aldrig været vild med H.C. Andersen, da jeg synes hans eventyr er for mørke og grumme, men Hanefelds flotte illustrationer er jeg helt vild med Kunstnerens prolog om gud der ved skabelsen dypper fugle i regnbuen, var også rigtig sød og passede godt ind sammen med det oprindelige eventyr.

Hvad angår Montefiores bog om Huset Romanov, så er jeg stærkt på vippen til at opgive den. Det føles som en uendelig lang opremsning af russiske navne, som jeg umuligt kan huske, samtidig med at hele molevitten synes at være udenfor nogen forståelig historisk sammenhæng, hvis man ikke allerede er velbevandret i Ruslands historie. Meget skuffende! Indlæg om alle de læste bøger følger senere.

Nu vil jeg hygge lidt med resten af familien indtil det er sengetid og så vil jeg fortsætte med On such a Full Sea af Chang-Rae Lee, som er en kinesisk dystopi/science fiction, indtil mine øjne ikke kan holde sig åbne længere. 





kl. 17.11

Efter at have lyttet 24% af Huset Romanov, som ikke helt er, hvad jeg havde forventet, men den går trods alt an alligevel, så skal jeg nu køre min ældste datter på arbejde. Når jeg kommer hjem regner jeg med at læse lidt i Nådestolen af Elizabeth H. Windthorp. Jeg har allerede læst ca. halvdelen af bogen og regner med at blive færdig med den i aften. Heldigvis har vi rester fra den spaghetti og kødsovs vi fik forleden dag, så der er nem aftensmad i vente.



kl. 14.34

Nu har dette Dewey´s Readathon været i gang i lidt over en halv time og jeg har fået fri fra arbejde, så jeg også kan deltage. 

Jeg har lagt ud med at lytte til lydbogen Huset Romanov af Simon Sebag Montefiore, mens jeg har indtaget min frokost og sat lidt vasketøj over. Jeg forventer ikke at blive færdig med lydbogen i løbet af Readathonet, da den er på nærved 30 timer, men det er en nem måde at deltage og samtidig få lidt fra hånden. 

Af en eller anden grund vil computeren ikke kendes ved min mobil i dag, så det bliver nok et indlæg uden statusbilleder, hvis jeg ikke lige kan regne ud hvad der er galt.

God læselyst til alle!

fredag den 19. oktober 2018

John Steinbeck - Dagdriverbanden

Bogen er købt på William Dams webshop.

I et område i Monterey, Californien kaldet Tortilia Flat - hvilket er bogens engelske titel - holder en gruppe paisano ( personer af blandet herkomst) til. Det er en gruppe drukmåse og småkriminelle, der lever fra hånden til munden uden noget fast holdepunkt i livet.

Men en dag arver Danny to huse efter sin onkel. Han flytter selv ind i det ene, mens vennen Pilon flytter ind i det andet og nu følger man deres og deres venners genvordigheder og tildrivelser.

Selvom bogen, der er en af Steinbecks første romaner, er fra 1935, så er der noget tidløst og genkendeligt  i det den handler om og den tragikomiske humor forfatteren benytter.

Det handler om menneskets natur på godt og ondt og samfundets sociale skel. Men det hele er fortalt med stor indlevelse og humor, så det bliver overordentlig underholdende. Man morer sig over typerne og deres ædle hensigter, der bliver udført med de allerbedste intentioner, men som sjældent ender ud med noget godt.

Eftersigende skulle Steinbeck være meget fascineret af Kong Arthur og legenderne omkring ham og Ridderne om Det Runde Bord. Der skulle være en stor del paralleller mellem denne roman og eventyrene om Arthur og hans følgesvende. Men jeg kender ikke nok til disse historier til at kunne se sammenhængen, så det betød ikke det store for mig.

Skøn, kort roman med god underholdning, der ville have passet fint til det forestående 24 timers Readathon, der løber af stablen i morgen d. 20. oktober kl. 14.

Dagdriverbanden får 4/6 stjerner.

mandag den 15. oktober 2018

Ben Elton - Two Brothers

Bogen kan jeg ikke huske hvor jeg har købt, men den er lyttet som lydbog på Storytel/Mofibo. Jeg lagde ud med at lytte til den danske udgave, men måtte hurtig skifte til den engelske, da den danske oplæser simpelthen var for kedelig at høre på.

I 1920 føder Frieda Stengel tvillingedrenge. Den ene tvilling dør under fødslen og Frieda og hendes mand Wolfgang, ender med at adoptere en nyfødt forældreløs dreng, som er født samme dag. Drengene, Paulus og Otto vokser op som brødre. men i et land hvor nazisme er på stærk fremmarch, kommer det til at betyde alt, at en af dem er jøde og den anden ikke.

Det endte med at være en overordentlig god bog, på trods af, at der var en del af den ( en del som ikke er nem at skrive om, uden at afsløre for meget), som virkelig gik mig på nerverne hele bogen i gennem. Noget som flere gange var ved, at få mig til at opgive den, fordi det gjorde mig så irriteret, at jeg næsten ikke kunne holde det ud. Dette noget, er dog en afgørende del af hele bogens plottwist og da sidste side var vendt, var irritationen glemt og jeg kunne se, at bogen ikke kunne have fungeret uden dette specifikke element.

Jeg synes, det var vanvittigt godt, den måde bogen beskrev,  hvordan jødehadet langsomt sneg sig ind i alles tankegang. De bedrageriske modbydelige jøder som nazisterne beskrev, var til at starte med måske ikke jøderne der boede i lejligheden ved siden af, eller i opgangen, eller i området, men de fandtes helt sikkert et andet sted, når nu Hitler og hans regering sagde det. Det er meget oprørende og tankevækkende at læse om nazisternes metoder, når man ser det fra begge drengenes sider.

Utrolig god roman, der krævede noget arbejde og udholdenhed, men som virkelig gav bonus til sidst.

Two Brothers får 5/6 stjerner

torsdag den 4. oktober 2018

Suzanne Joinson - En cyklende dame i Kasghar

Bogen kan jeg ikke huske hvor jeg har fra, ( måske AZ?) men jeg har i hvert fald selv købt den.

Den er lyttet som dansk lydbog på Storytel/Mofibo. Min oplevelse af bogens oplæser er meget forskellig fra gang til gang. Denne gang var det okay.

Historien foregår i 1923, hvor vi følger de tre kvinder, der drager afsted til Kashgar som missionærer, hvor der møder dem et enormt kulturchok, da området er muslimsk domineret. Og i nutiden, hvor det handler om den unge kvinde Frieda, der har modtaget et brev, om at hun er registret som nærmeste pårørende til en afdød kvinde ved navn Irene Guy. en kvinde hun aldrig har hørt om. Friedas veje krydses af den illegale flygtning Tayeb, der kommer fra Yemen.

Umiddelbart er det ikke en bog, der har gjort det store indtryk på mig. Jeg tror problemet ligger i, at forfatteren har gabt over for mange ting på én gang og derfor bliver det efter min mening meget overfladisk og man når ikke, at blive investeret i personerne og deres liv. Det er meget barske ting der sker, så jeg synes det er synd, at det ikke får lov at bundfælle sig og gøre indtryk.

Efter min mening lykkedes forfatteren heller ikke med at fange stemningen af det fremmede og eksotiske Kashgar, såvel som jeg aldrig helt forstod eller bifald den rolle som Tayeb spillede i historien. Hans afsnit satte fokus på illegale indvandrer nu om dage, men på en underlig forhastet og intetsigende måde, som efterlod mig med flere spørgsmål end svar. Generelt forstod jeg nok bare ikke helt, hvor forfatteren ville hen med historien.

En cyklende dame i Kashgar får 2/6 stjerner

tirsdag den 2. oktober 2018

Stefan Merrill Block - En fortælling om at glemme

Bogen er købt på udsalg i Bog & Idé i Brønderslev.

Seth er en teenager, hvis mor er blevet diagnosticeret med tidlig familiær Alzheimers. Hvilket vil sige, at der er stor sandsynlighed for, at han selv er arveligt disponeret for den frygtelige sygdom. Derfor sætter han sig for, at finde frem til moderens familie, som de ellers ikke har haft nogen kontakt med.

Abel er en ældre pukkelrygget eneboer, som er ved at blive tvunget væk fra den faldefærdige ejendom han og hans familie har boet på i flere generationer. Han tænker tilbage på livet i huset, som var præget af både moderens og senere tvillingebroderens Alzheimer sygdom, men også hans eget forhold til broderens kone Mae.

Ind imellem disse to personers fortælling, er der så to yderligere historier. Den ene om fantasilandet Isidora, som i sidste ende binder Seth og Abels historier sammen. Den anden, den fiktive historie om hvordan en kromosomændring DNA´et hos en horebuk af en hertug i den engelske by Iddylwahl, spreder den skrækkelig tidlige familiære variant af Alzheimers ud over hele verden.

Nu da jeg lige har læst Wendy Mitchells gribende og hudløs ærlige biografi En jeg kendte engang, om hendes egen kamp med Alzheimers sygdommen, så har jeg meget svært ved at forholde mig til en ren fiktiv bog om emnet. Især var det udfordrende, at skulle sætte mig ind i den metafor, som fantasilandet Isidora udgør. Jeg forstod ideen med landet og det de små historier symboliserede, men jeg brød mig ikke specielt meget om det. De kapitler blev i løbet af min læsning et større og større irritationsmoment.

Generelt var bogen læselig. Det var interessant at følge Hertugens historie, som den tænkte kilde til spredningen af sygdommen. Selve essensen af romanen var okay og forståelig. Men jeg synes ikke, jeg kunne forholde mig til de fleste af bogens personer. Den alkoholiserede far, den pukkelryggede eneboer og andre af personernes noget søgte karaktertræk, fungerede ikke for mig. Det hele virkede unødvendig overdrevent og indviklet for at fortælle en ellers ganske enkel historie.

En fortælling om at glemme får 2/6 stjerner.

søndag den 30. september 2018

Henrik Pontoppidan - Lykke-Per

Bogen er lyttet som rigtig fin lydbog på Storytel/Mofibo oplæst af Dan Schlosser, som altid gør et godt stykke arbejde. Af samme forfatter har jeg tidligere læst Det forjættede land.

Historien foregår i slutningen af 1800-tallet og følger Peter Andreas Sidenius liv fra vugge til grav. Han vokser op i en børnerig præstefamilie i Østjylland, hvor han ikke rigtig passer ind i det meget strenge religiøse miljø.

Peter Andreas flytter som 16-årig til København for at tage en uddannelse som ingeniør. Han er fuld af gå-på-mod og har mange ideer til hvordan man kan modernisere Jylland og bringe fremgang og velstand til denne ellers noget oversete del af Danmark.

Gennem de mennesker Peter Andreas, der i det københavnske ændrer sit navn til Per, stifter bekendtskab med, bliver læseren præsenteret for både toppen og bunden af datidens samfund og i det hele taget er det et dybdegående portræt af Danmark forfatteren beskriver med sin historie.

Per som hovedperson er fantastisk kompleks. Han har både gode og dårlige sider. Til tider er man som læser helt på hans side og ønsker alt det bedste for ham. Mens man til andre tider synes han er verdens største idiot, som virkelig trænger til at tage sig sammen og komme videre med sit liv. Pers søgen efter at finde sin plads i livet og kampen for at blive sin opvækst kvit, er utrolig medrivende og velskreven. Nogle steder blev det dog lige i overkanten med Pers tvivlrådighed og hans navlepilleri, men for størstedelen, så nød jeg historien overordentlig meget.

Hver gang jeg har læst en af de store danske klassikere, så lover jeg altid mig selv, at begynde at læse flere gamle danske forfattere, i stedet for altid at læse alle de populære amerikanske bøger, der udgives så mange af hele tiden og som jeg efterhånden er lidt træt af. De bliver alle slået op som værende den næste store amerikanske roman, men jeg synes ikke, der er nogen af dem, der for alvor bider sig fast.

Lykke-Per får 5/6 stjerner

mandag den 17. september 2018

Hugh Howey - Beacon 23

Bogen er købt på Book Depository. Lige som Hugh Howeys andre bøger, er denne i første omgang udgivet online som en føljeton i fem dele, men altså her samlet i én bog. Af samme forfatter har jeg læst den enkeltstående roman Sand og hans Wool-trilogi.

Et sted langt ude i rummet sidder den tidligere soldat og krigshelt, Digger i et af NASAs mange udkigsposter/fyrtårne. Diggers arbejde består i at holde øje med og signalere fri passage til de få rumskibe, der passerer gennem de ormehuller, der munder ud lige ved tårnet. Men en dag sker der noget og pludselig ændres Diggers monotone og begivenhedsløse dagligdag drastisk. En dagligdag, der ellers har været ved at drive ham til vanvid.

Jeg er vild med forfatterens måde at skrive på! Hvor det ellers kan være svært og tage lang tid, at forstå hvordan en ny verden er bygget op. Så er der noget ved den måde han skriver på, som gør at jeg med det samme er med.

Selv om der i denne bog var nogle tekniske og videnskablige udtryk i forbindelse med hvordan de her fyrtårne og ormehuller i universet fungerer, som jeg ikke helt forstod, så havde det heldigvis ikke det store at sige, for forståelsen af det grundlæggende i historien. Han opfinder ikke nye og indviklede betegnelser for tingene, men bruger gamle og kendte navne, som beskriver de nye omstændigheder og ting perfekt.

Det er et underholdende rumeventyr, som også handler om noget så alvorligt som posttraumatisk stress syndrom. Jeg kan stærkt anbefale forfatteren og jeg vil meget gerne læse flere af hans bøger, der desværre er meget svære at få fat i.

Beacon 23 får 4/6 stjerner

tirsdag den 11. september 2018

Wendy Mitchell - En jeg kendte engang

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Forlaget Olga.

Mange har sikkert læst romanen Stadig Alice af Lisa Genova eller har set filmen af samme navn, om den fiktive hovedperson, der får konstateret tidlig Alzheimers og de frygtelige konsekvenser sygdommen har, ikke bare for kvinden selv, men for alle der omgiver hende. Dette er den virkelige historie om Wendy, der som 58-årig får samme diagnose.

I bogen beskriver små korte kapitler skrevet i kursiv, hvordan sygdommen har ændret hendes personlighed og markant har indskrænket de ting hun kan, i forhold til hvad hun kunne før hun blev syg. Her af kommer bogens meget sigende titel og det at hun ikke kan genkende sig selv længere.

Det er en hudløs ærlig fortælling om hendes kamp for at leve med sygdommen og for at hjælpe andre med Alzheimers, til at få en bedre tilværelse. Da hun selv fik diagnosen, skete der ligesom ikke rigtig mere, hun blev bare overladt til sig selv. Sundhedssystemet havde ikke mere at byde på, før der skulle tages stilling til, hvilket plejehjem hun skulle anbringes på, når hun ikke kunne tage vare på sig selv længere. Derfor satte hun sig for, at gøre omverdenen opmærksom på problemstillingerne og for at forbedre sundhedspersonalets viden og ikke mindst tilgang og omgang med folk med demens.

Man kan ikke føle andet end beundring for Wendy og hendes gåpåmod og viljestyrke. Det lykkedes hende at beholde hendes arbejde, meget længere end hvad man normalt forventer, ved at bruge alle de hjælpemidler hun overhovedet kan. Hun finder selv ud af at bruge alarmerne på Ipaden til at huske ting som møder, foredrag, sine døtres fødselsdag og andre mærkedage, men også til livsvigtige ting, som at huske at tage sin medicin og til at huske at spise.

Selvfølgelig er det en rørende og hjertegribende bog at læse, men det jeg allerbedst kunne lide, er at den også giver håb og spreder livsglæde, fordi hun viser hvordan man ikke nødvendigvis LIDER af demens, men istedet sætter fokus på,  hvordan man kan lære at LEVE med sygdommen.

Det var en fantastisk læseoplevelse, som gav mig en unik indsigt i livet med demens og som lærte mig utrolig meget om sygdommen. Jeg vil anbefale den til alle, da demens er en udbredt sygdom, som vi alle vil komme i berøring med på et eller andet tidspunkt i vores liv.

En jeg kendte engang får 6/6 stjerner.

fredag den 7. september 2018

P.D. James - Adam Dalgliesh 1-3


Bøgerne er købt i Super Brugsen, fordi jeg synes de så fede ud med de nye retro forsider og fordi de kun kostede 30,- kr. stykket.

Det er de første tre bøger i forfatterens meget kendte kriminalserie om kriminalkommissær Adam Dalgliesh. Bøgerne er blevet lavet til en tv-serie, som jeg svagt husker fra min barndom i 1980´erne. Af samme forfatter har jeg tidligere læst Døden kommer til Pemberley, hvilket ikke var den store succes.

Serien foregår i efterkrigstidens England og følger Adam Dalgliesh, som er ansat i Scotland Yard og som har en uhyggelig høj opklarings procent. Historierne er meget personfokuseret. Det vil sige at man bruger meget tid på, at lære de forskellige mistænkte at kende. Man hører om deres liv og hvad deres forskellige motiver kunne være.

Hvilket levner forsvindende lidt plads til hovedpersonen, som man kun meget langsomt og nærmest glimtvis hører noget om. Dette fik ham til at fremstå som en utrolig farveløs tørvetriller af en ungkarl. Det var først i den tredje bog, man følte der blev åbnet lidt op for hans personlighed og det var for sent for mig, da jeg bedst kan lide, at der i en krimi er fokus på at følge en hovedpersons privatliv og personlige udvikling, frem for de andre personer, som man ved kun figurer i den ene bog.

Jeg kan ikke påstå, at jeg er imponeret over denne krimiserie og jeg kan ikke forstå, hvorfor den er/ har været så populær. Jeg tænker måske, at  tiden er løbet fra den, for jeg synes den forekom en anelse forældet i sit udtryk. Ikke kun fordi den rent teknisk med telefonbokse og gamle biler viser, hvor gammel den er. Men også bogens tempo, var dræbende langsom og lidt stiv og gammeldags i omgangstonerne.

Efter hvad jeg kan se, så er der ikke genudgivet flere bøger i serien med disse fine forsider og det er da heller ikke noget jeg vil begræde, da jeg ikke kan forstille mig at jeg nogensinde vil komme til at læse flere bøger i serien. Ærligt talt så synes jeg de var superkedelige.

Dæk ansigtet til og Med kniven i hjertet får 1/6 stjerner
Unaturlige årsager får 2/6 stjerner