lørdag den 24. januar 2015

Bogkøb dec. 2014/ jan 2015.

Jeg har, som tidligere skrevet, været på bogkøbsstop siden oktober sidste år. Jeg synes selv, jeg har været meget dygtig. Men på trods af bogkøbsstoppet er der da alligevel et par bøger eller seks, der har fundet vej til mine hylder.


De første tre bøger er forudbestillinger, som jeg har haft liggende på The Book Depository. De to første udkom allerede i december og er:

Laura Ingalls Wilder -  Pioneer Girl, The Annotated  Autobiography, det er den uforsødede historie om Laura Ingalls liv på prærien. Der er mange kommentarer, med informative og spændende informationer, samt tilføjede appendikser, der tilføjer endnu mere viden til om hendes liv og samtid. Forlaget Gyldendal har købt rettighederne til at udgive en dansk udgave, men jeg havde allerede forudbestilt den engelske for over et halvt år siden og havde ikke lyst til at vente på den danske.

Amie Kaufmann og Meagan Spooner - The Shattered World. ( bøgerne er givet væk)Der er anden bog i forfatternes Starbound-serie. Alle bøger i serien omhandler forskellige personer og kan læses uafhængigt af hinanden. Den første bog i serien "These broken Stars" har fået gode anmeldelser og omtale og så faldt jeg får de utrolig flotte covers.

Den sidste forudbestilling kom i denne måned og er:

Rob Thomas og Jennifer Graham - Veronica Mars, Mr. Kiss and Tell. Jeg er en Marsmallow . Jeg elskede serien dengang den blev sendt på tv og jeg er stor fan af skuespilleren Kristen Bell. Så selvfølgelig skal jeg læse bøgerne om Veronica Mars. Bøgerne følger kronologisk efter tv-serien og filmen der havde premiere sidste år. Så jeg vil anbefale at se og læse dem i den rækkefølge for at få det bedste ud af det.

Jeg er ingen engel og jeg vil da ikke nægte, at jeg har overtrådt mit eget bogkøbsstop i løbet af de sidste par måneder.

Lige efter jul læste jeg mange gode anmeldelser af Eowyn Iveys bog Snebarnet og da jeg i en tilbudsmail fra cdon.com, så at de gav 66% rabat på bogen, så den nu kun kostede 99,- kr., synes jeg, at jeg havde fortjent en lille belønning for at have været så standhaftig.

Men efter betalingen var gået i gennem, opdagede jeg, at prisen på bogen var steget med 100,- kr. Så jeg skrev til kundeservice og regnede med at det var en formssag.

Svaret tilbage lød, at jeg ved at sende et link til tilbuddet skulle bevise, at bogen havde været nedsat til 99,- kr. Nu var det bare sådan, at det åbenbart var deres sidste eksemplar, jeg havde købt. Jeg kunne i hvert fald ikke finde den igen, hverken til 99,- kr. eller 199,- kr. Desuden mente jeg heller ikke, at det var min opgave at holde styr på deres tilbud, så jeg ville annullere ordren. Det kunne heller ikke lade sig gøre, da den allerede var pakket og stod for at skulle afsendes. Men jeg kunne selv sende bogen retur, når jeg modtog den.

En uge efter modtog jeg så bogen og efter nogle overvejelser, valgte jeg alligevel at beholde den, i stedet for at bruge 40-50 kr. og tid på at sende den tilbage. Men det er helt sikkert sidste gang jeg handler hos det firma og mit råd er, husk at tage et screendump af tilbuddet, så I har et bevis, hvis I skulle handle hos dem.

De sidste bøger jeg har købt er to bøger fra Kvickly i Metropol i Hjørring. De har vanen tro et lille bogudsalg her i januar. Det meste var krimier og erotik, som jeg heldigvis ikke er interesseret i, men jeg faldt alligevel for disse to bøger:

Iselin C. Hermann - Fadul og hele fadæsen. Jeg er altid på udkig efter bøger til mine børn og jeg synes denne bog så ud til at være en god højtlæsningsbog og så kostede den kun 30,- kr.

Erling Jepsen - Biroller. Jeg læste med stor fornøjelse "Den sønderjyske farm" af samme forfatter sidste år og har længe gerne ville læse noget mere fra hans hånd og da bogen kun kostede 20,- kr. mener jeg ikke det kan gå helt galt.

Jeg har lagt et par nye forudbestillinger ind på Saxo.com. Mit bogkøbsstop slutter først d. 24. februar, men jeg mente det var i orden med disse forudbestillinger, da de begge først udkommer til april.

Den ene er Lisa Howorths bog "Flying Shoes", der er historien om forfatterens lillebror, der forsvandt som spæd og som er den historie Donna Tartt var inspireret af, da hun skrev "Den lille ven".

Den anden forudbestilling er Conspiracy of Blood and Smoke af Anna Blankman. Bogen er fortsættelsen af "Prisioner af Night and Fog", der følger pigen Gretchen. Hun har hele hendes barndom været tæt knyttet til en ven af familien, en mand hun kalder onkel Dolf, som er ingen anden end selveste djævlen Adolf Hitler. Hvilket giver problemer, da Gretchen får en ven der er jøde.

7 kommentarer:

  1. Øv for en behandling!!:/ men "Snebarnet" er virkelig pengene værd! Det er en af mine yndlingsbøger:D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det virkede meget uprofessionelt sådan som de håndterede sagen, men så kan man heldigvis købe bøger mange andre steder ;) Jeg glæder mig til at læse Snebarnet :)

      Slet
  2. Sikke dårlig service hos cdon! Men til gengæld var jeg super glad for fortællingen, så håber og tror at du vil synes om den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg troede faktisk at sådan et stort firma havde styr på deres ting, men åbenbart ikke. Så jeg vil helt sikkert lægge mine bogkøb et andet sted fremover. Snebarnet lyder helt vild god og med sneen uden for er det da lige den rigtige stemning :)

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Jeg vil så gerne have fingrene i The Pioneer Girl, men den er "currently unavailable" på både wordery og bookdep. Nå, men glæder mig til at høre din mening, når du får den læst.

    Snebarnet er virkelig fin, jeg lyttede til den i december - men sikke da en dårlig service. Har det været helt umuligt at finde mailen igen? Jeg synes godt, jeg kan være heldig at finde noget igen i min mails papirkurv?! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Som skrevet udgiver Gyldendal en dansk udgave af Pioneer Girl, hvis du har tålmodighed til at vente på den, jeg har dog ingen anelse om hvad tidshorisonten er.

      Ekstremt dårlig service, men det er jo også min fejl at jeg først opdager det da jeg har betalt. Så jeg har aldrig haft noget bevis på, at bogen var nedsat til de 66% som der stod på deres hjemmeside. Jeg ved ikke hvordan deres system virker, men det burde da være muligt for firmaet, at gå ind og se hvilke tilbud de selv har kørt med.

      Men fred være med det jeg er bare skuffet over den behandling jeg har fået. Jeg har tidligere stødt på problemer hos dem, hvor prisen stiger når varen/bogen ligges i kurven og så undladt at købe bogen, men denne gang var jeg bare ikke vågen nok.

      Slet