fredag den 7. juli 2017

Arthur Golden - Mit liv som geisha

Bogen er købt på Løkken kræmmermarked for 15,- kr. i 2014.

Historien følger den lille Chiyo, der vokser op i en lille fattig fiskerlandsby og som 9-årig bliver solgt til en okiya i Kyoto, hvor hun må gå mange lidelser i gennem, før hun endelig kan komme i lære og med tiden bliver til den berømte geisha Sayuris.

Det er et bevægende indblik i geishaernes hemmelige liv og den verden med streng disciplin, forræderi og afsavn, som disse specielle kvinder færdes i. Selvfølgelig er historien stærkt romantiseret, især i forhold til det med at sælge sin mødom til den højest bydende og det med at være afhængig af at have en danna, (en sugar daddy), der forsørger og beskytter geishaen. Men gennem hovedpersonens liv, får man en ret god fornemmelse for landet Japan og dets historie.

Jeg synes bogen var rigtig god og underholdende. Jeg fulgte med spænding Chiyos lærlinge tid og små kampe med rivalen Hatsumomo, med stor interesse. Jeg kunne dog ikke undgå at føle, at historien er en smule overfladisk, der manglede følelser i historien. Jeg ved godt, at det ikke er velset i mange asiatiske lande, især Japan, at vise nogen som helst form for følelser. Men når det nu er en fortælling om Chiyos liv skrevet af en vesterlænding, så havde jeg måske forventet lidt mere dybde.

Som jeg sagde i min tilbagebliks bogvlog, så har der været lidt kontrovers omkring bogen, da den udkom. Forfatteren har brugt oplysninger, han har fået i interviews med geishaen Mineko Iwasaki direkte i bogen. Oplysninger som hun angiveligt har bedt ham om ikke at bruge. Det hele endte med at Mineko sagsøgte forfatteren, men hvad der kom ud af det ved jeg ikke. Mineko har selv skrevet en bog om sit liv og den kunne da være interessant at læse på et tidspunkt.

En skøn og stemningsfuld bog, der i hvert fald var alle pengene værd.

Mit liv som geisha får 4/5 stjerner.

6 kommentarer:

  1. Jeg var også virkelig begejstret for denne - så gribende og spændende! Jeg brød mig dog absolut ikke om slutningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er enig, slutningen var lagt fra det bedste ved bogen. Det jeg synes var mest spændende var at læse om hvordan geishaer lever og i det hele taget om japansk historie og traditioner :)

      Slet
  2. Jamen det er da virkelig flot at skrive at bogen har en dårlig afslutning - nu man kan da næsten ikke vente med at læse den....... eller not !!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er da heller ingen der har skrevet noget om hvordan bogen ender! Slutningen faldt bare ikke i min smag og var efter min mening ikke det bedste ved bogen :) Tak for din kommentar...

      Slet
  3. Jeg får helt lyst til at læse bogen igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan kan jeg også have det nogle gange, når jeg læser en anmeldelse af en god bog ;D

      Slet