mandag den 21. august 2017

Cixin Liu - The Three-Body Problem

Bogen er købt på Book Depository.

Det er den første bog i en science fiction serie kaldet Remembrance of Earth´s Past. Handlingen centrerer sig omkring det vi på dansk kalder trelegemeproblemet, som er en uløselig matematiskgåde ( tror jeg nok). Det har noget at gøre med, at når der er tale om tre legemer (i verdensrummet?), er det umuligt at forudsige noget som helst om, hvordan de tre legemer vil opføre sig i forhold til hinanden.

I bogen følger vi Wang Miao, der er forsker inden for nanoteknik. En dag opdager han, at der på alle de fotos han tager fremkommer en nedtællings talrække og efter nogle dage, ser han denne nedtælling direkte på hornhinden, men nedtællingen stopper, da han sætter de forsøg på pause, som hans afdeling er i gang med i øjeblikket.

Det fører ham videre til et computerspil, der hedder The Three-Body, hvor han via en heldragt træder ind i forskellige tidsaldre både i Østen og Vesten og oplever de forskellige store videnskablige personligheders teorier omkring trelegemeproblemet. Han møder blandt andet kejser Wen og kejser Zhou, Aristotiles, Leonardo da Vinci og Galileo Galilei, mens han prøver at regne ud hvad det hele går ud på.

Historien startede ellers meget lovende med at foregå under Kulturrevolutionen og noget med en hemmelig lyttestation ude i det ydre og øde Kina. Jeg forestillede mig fordækt kontakt med væsner fra rummet og lignende senarier. Men desværre var det ikke det der var bogens fokus.

Det var en serie som jeg rigtig gerne ville have elsket. Men jeg har nul og niks interesse i astrofysik (eller hvad man nu kalder det) og ærlig talt forstår jeg ikke ret meget af det på dansk og endnu mindre når det er på engelsk. Derfor har jeg valgt at opgive serien for nu. Jeg må simpelthen lære at læse den første bog, før jeg køber de næste i serien!

The Three-Body Problem er opgivet 

Fantastisk god video om hvordan man udtaler navnene og hvad bogen handler om:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar