fredag den 15. september 2017

Margaret Atwood - MaddAddam trilogien

Oryx og Crake og Syndflodens år er begge lyttet som danske lydbøger på Mofibo, som sponsorer bloggen med et gratis abonnement, mens MaddAddam er købt på Gucca.dk.

Trilogien foregår i en dystopisk verden og er bygget sådan op, at man for hver bog bliver præsenteret for en ny og anderledes side af samfundet.

I den første bog, Oryx og Crake, møder vi manden Jimmi, også kaldet Snemand, som sammen med det genmanipulerede folk, crakerne, er nogle af de eneste overlevende efter en menneskeskabt pandemi. Vi hører om hans barndom og alle de ting der førte til, der hvor den fiktive verden er lige nu.

I den anden bog, Syndflodens år, følger vi to nye personer, Ren og Toby. Modsat Jimmi som er vokset op i en af enklaverne, der er den pæneste og bedst fungerende del af samfundet, der hvor eliten bor, så bor Ren og Toby i det der kaldes plebsområderne, her bor de fattige og de kriminelle.

I den sidste bog, der slet og ret hedder MaddAddam, samles alle trådene. Her hører vi blandt andet Zebs historie. Han er vokset op i en sekt, med en psykopatisk far og hans historie indeholder nogle af nøglerne til at forstå det hele.

Da jeg for noget over et år siden lyttede til Oryx og Crake, var det slet ikke gået op for mig, at det var den første bog i en trilogi. Det var først da Sidsel fra bogbloggen Buch´s Books nævnte det i et af sine indlæg, at tiøren faldt.

Atwood er forfærdelig god til at bygge disse dystopiske verdener op, så de minder skræmmende meget om, der hvor vores egen verden er på vej hen. Hun gjorde det i Tjenerindens forælling og nu igen i denne trilogi.

Som hun skriver, er det ikke ren fantasi historien bygger på. Mange af ideerne til  historien, har hun taget fra tendenser hun har observeret, virkelige situationer fra rundt omkring i verden, samt forskning og forsøg, som faktisk er inden for rækkevidde, hvilket er endnu mere skrækindjagende at tænke på.

Overordenet er det, selv om trilogien er udgivet over så mange år, (Den første bog Oryx and Crake udkom i 2003 og den sidste ti år senere i 2013) en historie, der holder den røde tråd og som er bygget så skarpsindigt op, at man, når man har læst alle bøgerne, får lyst til at læse dem igen, for at fange alle de krydsreferencer der er. Krydsreferencer som er umulige at opdage, før man har læst alle bøgerne, fordi man simpelthen ikke har oplysningerne til at forstå dem, før til sidst.

Min opfattelse af de to første bøger, blev bedre efterhånden, som jeg kom længere ind i historien og bedre forstod den verden den foregik i. Den eneste anke jeg har, er at selv om MaddAddam, er en god afslutning på hele trilogien, så synes jeg den nogle steder fuldstædig mistede flowet, fordi den blev for forklarende og handlingen stod nogle gange helt stille, så det blev lidt kedeligt at læse.

Den sidste bog, som jeg selv læste var faktisk rigtig sjov, der var indlagt mange morsomme episoder og tankespil, hvilket fik mig til at tænke på, om oplæseren af de to lydbøger, ikke har fanget den humor eller om det ganske enkelt kun er den sidste bog,  der har dette træk?

MaddAddam trilogien får samlet 4/5 stjerner.

2 kommentarer:

  1. Hvor er jeg glad for, at du syntes om dem! Du har helt ret, man får lyst til at læse dem igen, for at fange alle de detaljer, som man først rigtig forstår til slut :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en rigtig spændende måde at bygge en trilogi op på, det med at man kun langsomt forstår sammenhængen. Jeg kunne godt tænke mig at læse mere fra hende og vil helt sikkert prøve Alias Grace, når den nu snart kommer på dansk :)

      Slet